FSC's varemærker
Forest Stewardship Council® (FSC®) ejer følgende registrerede varemærker, som I kan se på træ- og skovbaserede produkter i hele verden. Som FSC-varemærkelicenshaver kan I bruge varemærkerne til at promovere jeres FSC-certificerede og -mærkede produkter og til at fremhæve jeres engagement i ansvarligt indkøb.

Retningslinjerne for brug af FSC's varemærker gælder for alle varemærkerne, uanset hvilke kommunikations- og promoveringsmaterialer og kanaler de anvendes i. Som FSC-varemærkelicenshaver skal I følge retningslinjerne beskrevet i varemærkeguiden.
Læs mere om brug af FSC's varemærker
Med FSC-logoet på jeres produkter og i promoveringen af dem, sender din organisation et klart signal til kunder, medarbejdere og andre interessenter om, at I tager et aktivt ansvar for verdens skove. Og det er efterspurgt i markedet og samfundet generelt.
Med FSC har I og jeres kunder et dokumenteret positivt bidrag til en række presserende dagsordener inden for bl.a. biodiversitet, FN's Verdensmål, afskovning og sociale forhold. Nedenfor kan du læse en række konkrete gode grunde til at bruge FSC-logoet for jer med en FSC-certificering.
Når I har en FSC-varemærkelicens, skal alle promoverings- og kommunikationsmaterialer, hvor I bruger FSC's-varemærker, godkendes* af FSC Danmark før I trykker eller offentliggør materialet, og FSC-certificerede produkter skal verificeres.
* medmindre jeres organistion har tilladelse til at verificere dokumentation og godkende promoveringsmaterialer internt (egengodkendelse).
Se verifikations- og godkendelsesprocessen trin for trin på siden her.
Har jeres organisation en FSC-certificering?
Så følg i stedet denne vejledning.
