Det bliver sværere at handle med illegalt tømmer i Europa. Europæiske virksomheder skal kunne dokumentere, at det træ, de indkøber og forhandler, ikke stammer fra illegal skovhugst. Det har Europaparlamentets miljøudvalg besluttet.
Stramningen er ifølge WWF en milepæl i kampen for at stoppe den massive ødelæggelse af store skovområder på verdensplan, der sker som følge af illegal skovhugst.
