Logo- og materialecases

CasesPå denne side kan du se eksempler på virksomheder og organisationer, som har brugt "Forest For All Forever"-logoerne samt vores markedsføringsmaterialer i deres markedsføring.

Ved hver case kan du også læse om virksomhederne og organisationernes motivation for at bruge de nye logoer og materialer.


Hornbaek (Hjemmeside)

Hornbaek”Vi er virkelig begejstrede for FSC's nye Forests For All Forever logo-serie. Det nye layout, tror vi, kan være med til at skabe noget mere opmærksomhed omkring FSC og dermed øge kendskabsgraden. FSC har været integreret hos Hornbaek i mange år, og alligevel kan det være svært at skabe bevidsthed om FSC-essensen. Den opgave er det nye logo med til at løfte. Dyr og mennesker illustrerer, at bæredygtigt skovbrug handler om langt mere end træet og skoven isoleret set. Vi vil helt sikkert bruge materialet i vores markedsføring fremover.”


Red Orangutangen (Facebook-opslag)

Red Orangutangen har brugt vores materialer på deres Facebook-side"Med FSC's nye Forests For All Forever-logo er det blevet lettere at forklare vores medlemmer, hvorfor det er vigtigt at støtte op om FSC. Koblingen til, at bæredygtigt skovbrug selvfølgelig også gavner klodens dyr, bliver så at sige visualiseret. Det nye logo giver flere muligheder i forhold til markedsføring af Red Orangutangens samarbejde med FSC, da vi nu har lettere ved at sætte vores arbejde med at redde den udryddelsestruede orangutang ind i FSC's kontekst med at sikre et bæredygtig skovbrug. Vi vil helt klart kunne bruge Forests For All Forever-logoet mere i skovkampagner på sociale medier, da det er lettere at afkode for vores medlemmer."


Scanlux (Nyhedsbrev)

Scanlux' brug af vores materialer i deres nyhedsbrev"De nye Forest For All Forever-logoer har en mere positiv virkning i forbindelse med vores markedsføring. Billederne er fantastisk flotte, og det er nemmere for kunderne at forholde sig til logoerne, fordi budskabet kommer frem visuelt i stedet for på det almindelige FSC-logo, hvor der er et ”tegnet” træ. Vi har modtaget meget positive tilkendegivelser og omtale ved at benytte de nye logoer. Det er absolut ikke sidste gang, at vi bruger de visuelle elementer."


JYSK (Facebook-opslag)

JYSKs Facebook-opslag"Muligheden for brug af FSC´s logoer har stor værdi for JYSK, og de nye visuelle udtryk giver gode muligheder for at bruge logoerne flere steder og på nye måder for at øge synligheden af vores medlemskab af FSC."


Lyreco (Twitter-opslag og kampagneblad)

Lyrecos Twitter-opslag og kampagneblad"FSC's nye ”Forests For All Forever”-logo hjælper Lyreco med at promovere FSC og dets vigtige budskab på en mere enkel og tydelig måde. Det nye design er ikke bare visuelt tiltalende, det udtrykker også klart og tydeligt, hvorfor man skal vælge produkter, der kommer fra ansvarsfuld skovbrug – det påvirker jo trods alt både dyr, natur og mennesker. I Lyreco kommer vi definitivt til at fortsætte med at bruge udtrykket ”Forests for All Forever” og de flotte billeder til at inspirere vores kunder og samarbejdspartnere til at købe bæredygtigt ind."


Sofidel

(© Sofidel)© SofidelItalienske Sofidel Group, der er en af verdens største producenter af eksempelvis toiletpapir og køkkenrulle, har valgt at øge sit engagement i certificeret råvareforsyning og lancerer derfor en ny produktlinje, der er mærket med FSC’s Forests For All Forever logo.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208