Hvordan får jeg en varemærkelicens?

FSC-logo (© FSC Danmark)© FSC DanmarkSkal du have en varemærkelicens, kan du se hvordan nedenfor.


Trin til at opnå en varemærkelicens

At få en varemærkelicens er simpelt. Du kontakter FSC Danmark på  logo@fsc.dk og anmoder om at få en varemærkelicens. Du er også velkommen til at ringe til os på tlf. 88 70 95 18.

Herefter følger fire enkle trin, der som regel kan gennemføres i løbet af en eller to dage:

1. Du anmoder om at få en varemærkelicens per mail, hvor du beskriver din virksomhed og de produkter, du gerne vil sælge som FSC-certificerede.

2. FSC Danmark sender derefter et registreringsskema, som du skal udfylde og underskrive. Heri forpligter virksomheden sig til at overholde FSC’s varemærkeregler og sende al fremtidig brug af FSC’s varemærker og indkøbsdokumentation til godkendelse hos FSC Danmark før publicering.

3. Du modtager en pakke med højtopløselige logoer, en guide i varemærkebrug og bliver samtidig registreret i den internationale database. Din virksomhed er herefter klar til at markedsføre FSC-certificerede produkter.

4. FSC Danmark gennemser og godkender virksomhedens varemærkebrug samt modtager indkøbsdokumentation før offentliggørelse - se mere her.

Bemærk: Der er mulighed for en fleksibel løsning omkring indsendelse af varemærke-/logobrug og indkøbsdokumentation. Kontakt FSC Danmark for mere info (logo@fsc.dk / 88 70 95 18).

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208