Hvorfor blive certificeret?
© FSC DanmarkBåde økonomisk, socialt og miljømæssigt er det en god idé at sælge FSC-produkter. Dette har mere end 400 virksomheder og skove i Danmark fundet ud af, og der kommer hele tiden flere til. Som FSC-certificeret virksomhed sender du et stærkt signal til dine kunder.
Du påtager dig et socialt og miljømæssigt ansvar og viser, at DU gør noget for at ændre tilstandene i og omkring verdens skove.
Der er flere fordele ved en FSC-certificering
Som virksomhed er der en række fordele, som kan gøre det til en god forretning at være FSC-certificeret.
- FSC-certificering kan skabe adgang til nye markeder og øge salget til nuværende kunder.
- FSC-certificering kan forbedre virksomhedens image og øge troværdigheden blandt forbrugere og miljøorganisationer.
- FSC-certificering giver ret til at anvende FSC’s varemærker på produkter og i markedsføring, så det er nemt at kommunikere om virksomhedens ansvarlighed til omverdenen.
I "Downloads-boksen" til højre kan du læse om danske virksomheder, kommuner og skove, der er blevet FSC-certificeret, og hvorfor de har valgt at blive det. På www.whyfsc.org kan du læse om andre virksomheder og skovejere med et FSC-certifikat.