Bedømmelse

dommer – Dommerpanelet i 2015. Fra venstre: Simonne Gorju, der er kommunikations- ogindretningschef ved IKEA, vinder af FSC Design Award 2011 Mette Vestergaard, Ditte Buus, designer hos Skagerak og Ole Kiel, Kategorigruppechef i Coop. På scenen med konferiencier 2015, Emil Thorup. (© FSC Danmark)© FSC DanmarkTil at bedømme de deltagende designs sammensættes et stærkt hold med repræsentanter fra design- og arkitektbranchen. Dommerne arbejder i hold, der hver får tildelt en andel designs til primær vurdering. Alle dommere vil få mulighed for at stifte bekendtskab med samtlige designs. Design og kommercielt potentiale vægter 80 procent i bedømmelsen af dit design, mens bæredygtighedselementet vægter de sidste 20 procent

Bedømmelsen består af en besigtigelse af designet, hvortil du har mulighed for kort at præsentere dit design opfulgt af spørgsmål fra dommerne. Der er afsat maksimalt to minutter til præsentation fra den studerende og maksimalt to minutter til spørgsmål/dialog. Den fremsendte designbeskrivelse indgår ligeledes i bedømmelsen - særligt tankerne om bæredygtighed, der udgør 20 procent af bedømmelsen, vægtes primært ud fra denne tekst.

Vurderingen beror sig på, at der er tale om demomodeller, og vil ikke primært blive vurderet på den praktiske udførelse. Finish kan dog have en betydning for helhedsindtrykket af det indstillede design. Vigtigere er det dog, at der er tale om salgbart design med en høj grad af nytænkning og bæredygtige tilgange. Da det vurderes som demomodeller kan selve præsentationen have stor indflydelse.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208