Mad & Boligs designpris

DesignprisFSC Design Award arrangeres i tæt samarbejde med magasinet Mad & Bolig, der for fjerde år i træk er partner på konkurrencen. Under FSC Design Award uddeler Mad & Bolig deres Designspris.

Vinderen af prisen findes via en online afstemning blandt magasinets læsere, der i ugen op til konkurrencen kan stemme på netop deres farvoritdesign. Vinderen offentliggøres under awardshowet den 10. maj.

Ud over æren får vinderen også et interview i magasinet Mad & Bolig, samt en smuk designpræmie, der afsløres senere.

Æresprisen
Som et supplement til designkonkurrencen uddeler Mad & Bolig desuden en ærespris til en designproducent eller virksomhed, som har turdet gøre en forskel. I 2015 gik prisen til egetæpper for deres omstilling, der har givet dem en skarp international designprofil, hvor bæredygtighed er tænkt ind i hele værdikæden. Dette er bl.a. sket ved at satse på Cradle to Cradle-certificering og CSR-certificering.
Hvem mon vinderen bliver i år?


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208