FSC Friday 2017

Den 29. september 2017 fejrede hele verden FSC Friday. Det gjorde vi også i Danmark. FSC Friday er en årlig begivenhed og mærkedag, hvor virksomheder, organisationer og NGO’er, der beskæftiger sig med FSC, fejrer deres arbejde og indsats for at udbrede bæredygtigt skovbrug.

Traditionen tro arrangerede FSC Danmark igen i år en konkurrence, hvor der var sat et trofæ i FSC-certificeret Guariuba-træ, en præmie til alle kollegaerne samt titlen som ”FSC Friday-vinder 2017” på højkant blandt deltagerne.

I løbet af dagen var der mange gode tiltag. Hos nogle blev der serveret FSC-kager, afholdt FSC-quizzer og udleveret grønne FSC-bluser til medarbejderne. Andre valgte at fejre deres indsats for bæredygtig skovdrift og deres arbejde med FSC ved at være aktive på de sociale medier. Især opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn blev brugt i stor stil.

Trehøje Døre A/S bliver ”FSC Friday vinder 2017”
Men da dagen var omme, var det Trehøje Døre A/S, der producerer og leverer FSC-certificerede døre, der løb med sejren. Hos Trehøje Døre A/S havde de skabt en helt unik FSC Friday-stemning internt såvel som eksternt, og det var tydeligt, at medarbejderne havde haft en sjov oplevelse med at fejre FSC Friday 2017.

Deltagende organisationer og virksomheder:
Keflico A/S, B8 – Work Smarter, BRIO Play, Bygma, Horn Bordplader, Hornbaek, Lund & Staun A/S, Scanlux Packaging, Lyreco Scandinavia, Frøslev Træ, Elopak Denmark, PAP emballage & display, Stark, Kvist Industries, Trehøje Døre A/S.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208