Årsdag og generalforsamling 2018

Hos FSC Danmark inviterer vi til årsdag og generalforsamling, der i år afholdes d. 8. maj. På årsdagen bliver der sat fokus på FN’s verdensmål, der også kaldes SDG’erne. På dagen vil vi dykke ned i, hvad målene egentligt er, og hvordan de er relevante for danske virksomheder og organisationer af alle størrelser.

Samtidig løfter vi sløret for betaversionen af et internationalt kommunikationsprojekt, som kobler FSC og SDG’erne sammen, og stiller gratis og håndgribelige materialer til rådighed for certificerede virksomheder, som gerne vil vise, hvordan de leverer på SDG’erne i kraft af FSC.

Årsdagen 2018 indledes med generalforsamling. Generalforsamlingen er åben for alle, men kun medlemmer af FSC Danmark har stemmeret. Her kan du høre, hvad FSC Danmark har brugt året 2017 på, og hvilke store projekter der venter i 2018.

Generalforsamling
Traditionen tro afholdes FSC Danmarks generalforsamling som en del af årsdagen.

Ønsker du at stille op til bestyrelsen, så kontakt venligst sekretariatsleder Loa Dalgaard Worm på loa@fsc.dk eller meddel dette på selve dagen. Der er i år en bestyrelsesplads til afstemning. Det nuværende bestyrelsesmedlem genopstiller.

Foreløbig dagsorden følger FSC Danmarks vedtægter, som findes her.

Medlemmer og bestyrelsen kan opstille punkter til dagsorden. Indkomne forslag skal være sekretariatet i hænde senest 4 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.

Endelig dagsorden og bilag udsendes til medlemmerne elektronisk senest 2 uger før afholdelsen af generalforsamlingen.

Hjælp til varemærkerne: Opdatering i den nye varemærkestandard
Bliv opdateret på den nye varemærkestandard for certificerede virksomheder gældende fra d. 1. marts 2018. På blot 45 minutter gennemgår Kristian Jørgensen alle ændringer og der er mulighed for spørgsmål til konkrete udfordringer.

Den nye standard er mere praksisorienteret, og åbner for større fleksibilitet. Samtidig er der en ny og nemmere godkendelses-praksis for de virksomheder, der bruger varemærkerne oftere, eller for hvem godkendelsesprocessen igennem certificeringsfirma driller.

Modulet ligger fra 15-15.45, og er et frivilligt tilvalg til dagen, som man melder sig til i forbindelse med registrering.

Tilmelding
Årsdagen afholdes tirsdag d. 8. maj 2018, og foregår hos Ørsted, Kraftværksvej 53, mødecenter info 1, 7000 Fredericia.
Tilmelding skal ske på mail: kursus@fsc.dk senest tirsdag d. 1. maj 2018.
Husk at oplyse om du ønsker at deltage i varemærkekurset.

Praktisk information
• Dagen er åben for alle, men man skal tilmelde sig på forhånd af hensyn til forplejning og registrering som gæst på værket.
• FSC Danmark byder på frokost samt kaffe, te og vand i løbet af dagen.
• Husk at oplyse, om du har allergier eller særlige præferencer, der skal tages hensyn til i frokostbestillingen.
• Efter endt årsdag er der mulighed for rundvisning på kraftvarme-værket for interesserede.
• Pladser på rundvisningen uddeles til tilmeldte efter først-til-mølle princippet.

Hent invitationen i menuen til højre

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208