Det laver vi

Blog 3: Kunsten at vælge et træ

Sigrid og skovejeren Jim på vej i Windhorse Farms vilde skov (© Morten Bo Johansson)© Morten Bo JohanssonSigrid Juel Jensen vandt i november FSC Design Award 2014 med hendes ophængningsstativ "SKRUE", som trækker spor tilbage til den gamle drejetaburet og høvlebænk. Sigrid er nu taget afsted på vinderrejse til Canada. Sigrid er i Canada for at opleve arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift helt tæt på. Herunder kan du læse om hendes oplevelser i Canada. Se desuden flere billeder fra turen på FSC Danmarks Instagram-profil @fscdanmark.


Hvem ejer en skov, der tog 15.000 år om at udvikle sig? Og hvordan kan man eje et træ, der fandtes allerede før ens bedstemor blev født? Det er den slags spørgsmål, man stiller sig selv bagom skovdriften i Windhorse Farms skov. Med enorm ydmyghed for naturen og for den rolle vi som mennesker spiller i den, driver Jim Drescher, der er i dag er 72 år, områdets 80 ha. Det gør han på 25. år.

Vi er med Jim på tur for at se nærmere på skoven omkring Windhorse Farm. Med stort nærvær og iført lange, grønne gummistøvler, viser han os det, han brænder for, nemlig skoven og fører os igennem det ene fantastiske skovscenarie efter det andet. Her står træerne blandet. Her er små vandløb og søer, og døde og væltede træer får lov til at indtage deres plads i skovens økosystem.  For Jim er skoven i sig selv produktet og det træ, der fældes, er blot et biprodukt. For ham handler det om at bevare skovens naturlige integritet.



170 år med bæredygtig skovdrift
Skoven her er FSC-certificeret og Jim har været med i udviklingen af den første FSC-standard for denne region, men skoven her har ifølge Jim været drevet bæredygtig i 170 år. ”Det her er det ældste eksempel på bæredygtig skovdrift i Canada,” fortæller Jim, mens solen skinner igennem de høje trækroner. ”Skoven er af samme kvalitet, som den var, da den første satte en økse i en stamme her for 170 år siden,” forklarer han. Allerede den gang tænkte man fremad og sikrede sig skovens kvalitet og der har været fældet i skoven hvert år lige siden starten. Også i dag rækker ambitionerne langt og endda længere end FSC-kravene. Man fælder f.eks. kun 1/3 af skovens årlige tilvækst og så har man en ganske særlig filosofi. Ifølge Jim sker der det, når man sælger træ fra skoven, at man sælger rigdom for penge. Rigdom ment som skovens rigdom. Og ifølge Jim skal der være en mening med den udveksling. ”Jeg ville aldrig sælge savsmuld, brænde eller andre billige produkter ud af vores skov,” fortæller Jim. Den rigdom er ifølge ham mere værd for skoven, end den er i penge. Spån og savsmuld bliver brugt til at anlægge stier i skoven. Det giver en blød overflade, der holder jorden blød neden under – på den måde kan de jordlevende dyr færdes frit under de anlagte stier. ”Vi har ret mange stier i den her skov,” fortæller han. ”Vi bruger kun heste til at trække stammerne ud med, så vi er nødt til at have dem for at de kan komme rundt”. 



Det levende døde
Jim opfordrer os til at slå på en stor japansk udseende gongong, der er hængt op på et træstativ nær et vandløb. Vi slår alle på den og det skulle efter sigende være en måde at annoncere vores ankomst på. Jim fortæller om de døde træer: ”Et dødt træ kan være mere levende end et levende træ,” siger han. Det er af afgørende betydning for skovens cyklus. Et dødt træ kan sagtens stå i 40 år og være hjemsted for et væld af liv. 50 % af skovens dyr lever i de døde træer, ikke de levende.

”Her kan man virkelig se, hvordan en naturlig skov ville se ud, hvis ikke vi mennesker påvirkede den så meget. Man kan tydeligt se, hvordan træerne former hele landskabet, fordi de ikke bare blev ryddet væk, men idet de vælter eller rådner, er de med til at skabe vandhuller og bosteder for små dyr,” udtaler Sigrid. Og hun fortsætter: ”På mange måder minder den måde, som Jim planlægger skovens naturlighed med et rum til alle behov på, om arkitektur.”



Kunsten at vælge et træ
Vi spørger til, hvordan man udvælger de træer, der skal fældes. Der er blevet fældet i skoven hvert år de sidste 170 år, men ”kun fem personer har valgt træer til fældning i den her skov nogensinde,” fortæller Jim. ”Farmens tidligere ejere og nu mig.” Når han vandrer i skovene, lægger han mærke til de træer, som kunne være mulige. ”Jeg fælder aldrig de højeste træer, for de har en vigtig rolle. Træer kan nemlig ikke lide, at andre træer er højere end dem,” siger han og smiler skævt. Det handler om adgang til lys. ”Jo højere træerne vokser, jo mere liv kan der blive i skoven fra krone til rod”. I stedet vælger han de træer, som ikke har afgørende betydning for skovens diversitet. Det er gerne træer, der står tæt med andre, vokser langsomt eller lignende. 



Som et egern
Jim forklarer, at idealet for skovdriften er at leve som skovens dyr, der jo også bruger skoven, men gør det på en måde, der ikke ødelægger den. ”Et egern tager også en grankogle og spiser frøene uden det ødelægger skovens balance,” siger han.
 
”Den her tur har ændret mit syn på skov,” siger Sigrid. ”Jeg tænker på den ene side, at det må være en krævende opgave at skulle tage så mange hensyn, men samtidig er det jo bare, at følge naturens logik og værne om alt det, vi måske ellers ville kalde for ”rod”. I sidste ende låner vi jo netop bare skoven i en given tid”.

Hellige steder
Den buddhistiske tilgang til skoven lader sig heller ikke fornægte. Rundt omkring findes små områder med masker, gongonger eller shrines. Mennesker kommer ude fra for at finde ro i skoven og bruger den som et rekreativt eller healende sted. En del af filosofien bag Windhorse Farm er nemlig også, at skoven skal tilføre værdi for mennesker. 


Hør Jim Drescher, Co-founder af Windhorse Farm, fortælle om sit udgangspunkt for bæredygtig skovedrift og sin rolle som skovejer.


Fakta om FSC-certificerede skove i Canada

  • Over 50 millioner ha er certificeret til FSC FM Standard i Canada.
  • Antallet af FSC-certificeret skov er vokset med 191 % i de sidste 5 år.
  • 34 % af Canadas certificerede skove er FSC-certificerede.
  • 31 % af verdens FSC-certificerede skove er i Canada.

Læs mere på FSC Canadas hjemmeside her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208