Det laver vi

Blog 6: På opdagelse i regnskoven

Skoven er dækket af mos og ret svær at komme igennem (© Morten Bo Johansson)© Morten Bo JohanssonSigrid Juel Jensen vandt i november FSC Design Award 2014 med hendes ophængningsstativ "SKRUE", som trækker spor tilbage til den gamle drejetaburet og høvlebænk. Sigrid er nu taget afsted på vinderrejse til Canada. Sigrid er i Canada for at opleve arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift helt tæt på. Herunder kan du læse om hendes oplevelser i Canada. Se desuden flere billeder fra turen på FSC Danmarks Instagram-profil @fscdanmark.


I dag skal vi se nærmere på en af Haida Gwaiis helt store industrier - nemlig skov. Vi skal med det haida-ejede selskab Taan Forest ud og se på deres FSC-skov.  Sammenlignet med skovene i Nova Scotia er dette storindustri og vi skal se på, hvordan man prøver at forene dette med haidaernes kulturarv og med FSC-principper.

Iført hjelm og arbejdsvest får vi en introduktion til Taans arbejde. Taan betyder bjørn på traditionelt haidasprog og dem skulle der være en del af her i skovene. Vi kigger ud over et kæmpe landskab, hvor der er fældet i forgrunden. Vi får fortalt, hvordan man hos Taan udover at drive skoven og fælde de påkrævede kvoter har særlige forpligtelser i forhold til at bevare haidafolkets kulturarv. Særligt de traditionelle cedertræer, som vi så i form af totempæle på Skedans igår, skal der tages hensyn til. Haidafolket har også traditionelt brugt dem til at bygge deres langhuse og kanoer af. Hvis træerne er mere end 120 cm i diameter, skal de fredes og det samme skal området omkring dem. Hvis de er mindre må de fældes, men kun indfødte haidafolk har ret til at købe og bruge træet fra dem. Det bruges stadig til husbyggeri og traditionelle formål som totempæle. 



Lokale haidaer: Stop fældning
Mange steder bærer øen præg af skovning. Den intensive fældning, der skete fra 1960’erne og op i 1980’erne har sat sit tydelige spor på øens regnskove. Haidafolket sagde selv fra ved store protester i 80’erne, og mange fortæller, at de endnu husker, hvordan selv ældre haidafolk blev sat i fængsel for deres fredelige protester imod de store firmaer. I dag har Haidaerne ret til deres land og skal godkende brugen af skovene.

Genplantning
Hos Taan fælder man i større områder af gangen. Det betyder, at man aktivt er nødt til at genplante. Genplantningen foregår med en særlig ekstra vægt på at få flere cedertræer i skoven, men ellers foregår det efter analyse af, hvad der naturligt ville være træsammensætningen. Vi spørger til, hvorfor man fælder større områder af gangen. Ud over, at der er en økonomisk gevinst, så får vi vist eksempler på forsøg, hvor man har fældet i mindre områder med urørt skov imellem. Resultatet var, at de træer, der ikke havde været fældet, faldt i stort tal i en af Haida Gwaiis mange storme. Træerne kan blive ret sårbare for vind, når man åbner skoven op herude, forklarer man.

”Fældningen her er meget mere industrielt end det, vi ellers har set. Man får lidt et chok først,” siger Sigrid. ”Man tænker: Er det virkelig nødvendigt? Men samtidig er det også godt at forstå nogle af bevægegrundene og de ting, de alligevel tager vare på her.”



En anden verden
Vi kører i pick-ups til forskellige sites i skoven. Vi ser, hvordan man arbejder med kæmpe maskiner i kæmpe skovområder og vi får lov til at prøve kræfter med skovens forskellige terræn. Man udfører kun fældning i halvdelen af skoven. I mange områder er der store mængder glatte stammer med mos, så skovarbejderne må bære pigsko. Vi bevæger os fra de varme og mere tørre fældningsområder og ind i de mere uberørte dele af skoven. Her skal vi se på nogle af de fund af original haidakultur, som man er stødt på og har fredet gennem tiden. Det er som at træde ind i en anden verden. Her ligger mosset som tykke tæpper over væltede træer. Her hænger grene og planter fra træerne og her vokser gamle træer i vilde formationer. Det er ikke let at komme frem. Man skal klatre over stammer og under grene og passe på, at man ikke træder i vandhuller samtidig. Svedende når vi frem til et enormt cedertræ, som har et hul på omkring 15 cm i stammen. Det er et levn fra haidakulturen, hvor man tog prøver af træerne for at se, om de ville egne sig til for eksempel en kano eller en totempæl. Af den ene eller anden grund blev dette træ aldrig brugt. Nu er det fredet.



Skovkano
Længere inde i skoven får vi vist to flotte traditionelle haida-kanoer, som er blevet efterladt i skovbunden, inden de var færdige. De står fantastisk intakte og viser, hvorfor cedertræ var så populært hos haidafolket. Det er virkelig holdbart. Man kan kun gætte på, hvorfor de aldrig blev færdige. Det kan for eksempel være skoldkoppeepidemien, som udryddede manden bag dem. Nu står de fredede i skoven og går næsten i et med de mosklædte omgivelser. Vi får også vist særlige cedertræer, som udvælges til øens totempæl-træskærere.

”Det er som om, at tiden står stille i den her del af skoven,” siger Sigrid. ”De her majestætiske træer, som har stået i hundredevis af år og fortsat vil gøre det og så er det jo bare fantastisk med alle de efterladenskaber fra haidakulturen, som ligger og faktisk stadig er i en god stand pga. cedertræets egenskaber,” slutter hun.



Bjørnehuler
Vi fortsætter ind i den mere og mere ufremkommelige del af skoven. Alt er grønt og mosklædt. Her ser vi et træ udhulet til bjørnebolig og bevæger os videre ind i skoven for at se endnu et bjørnebo. 

”Man går lidt ind på dyrenes territorier her,” siger Sigrid. ”Det er vildt at se bjørnehulerne og man ved ikke lige, om der er bjørne i nærheden. Det er lidt en fremmed verden,” fortsætter hun. ”Men det er også vildt privilegeret, at de ville tage os med herind og se tingene i vildnisset. Den slags ville man jo aldrig selv have kunne gøre”.

Planter med betydning
Ud over cedertræer fredes også en masse andre træer og planter med relation til haidakulturen. En af disse er planten devil’s club, som man traditionelt har brugt som medicin og imod onde drømme og ånder. Eksperten James Hageman har til opgave at kortlægge disse planter sammen med eksemplerne på kulturarv. Han er selv halvt haida, selvom han slægter sin tyske side mere på af udseende.



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208