Det laver vi

Blog 7: Begravelseskasser og traditioner 

Sigrid foran en haida-totempæl (© Morten Bo Johansson)© Morten Bo JohanssonSigrid Juel Jensen vandt i november FSC Design Award 2014 med hendes ophængningsstativ "SKRUE", som trækker spor tilbage til den gamle drejetaburet og høvlebænk. Sigrid er nu taget afsted på vinderrejse til Canada. Sigrid er i Canada for at opleve arbejdet med FSC og bæredygtig skovdrift helt tæt på. Herunder kan du læse om hendes oplevelser i Canada. Se desuden flere billeder fra turen på FSC Danmarks Instagram-profil @fscdanmark.


Vi er stadig på Canadas vestkyst, nærmere bestemt Haida Gwaii. Her forsøger det indfødte haidafolk at holde fast i de gamle håndværkstraditioner og særligt totempælene har en fremtrædende rolle i Haidaernes kultur. Men også langhuse og kunstgenstande produceres i det cedertræ, som vi så i skovene tidligere.

Det simple håndværk
Vi er taget til den nordlige del af øen til Old Massett for at se på det traditionelle træhåndværk. Her bygger man stadig langhuse, som vi så rester af på vores tur tidligere. Lange massive stammer bruges til tagkonstruktionen og er et af de særlige kendetegn. ”De her langhuse er simple og solide, men man kan også godt se, at ikke alle har formået at lave en god nyfortolkning af dem. Flere steder har man f.eks. lavet ekstra tætninger,” siger Sigrid. ”Til gengæld må de være meget vedligeholdelsesfattige. Cedertræet er stærkt og man lader det bare få sin naturlige grålige glød med tiden.”



Ny inspiration
På Haida Gwaiis museum har Sigrid set nærmere på en del af det traditionelle håndværk. Museet er fuld af brugs- og kunstgenstande i træ udført af haidafolket igennem tiden. ”De udnytter hele træet lige fra træets bark til rødderne, som de bruger til at flette med. Der er ikke meget spild,” siger Sigrid og fortsætter: ”Det kunne vi godt lære noget af”. Sigrid er særlig inspireret af en gammel haidateknik til at lave æsker med. Den er originalt brugt til at opbevare døde klanmedlemmer i, den gang haidafolket satte deres døde over jorden. Og da vi nu er i Old Massett sætter vi os for at opsøge nogle, der måske ved noget om denne gamle teknik.

Tips fra en lokal
Vi kører rundt i et område med små lave træhuse. Dette er ikke et af de fine kvarterer, men tydeligvis er det her, at den almindelige Haida Gwaii-beboer kan få råd til at købe et lille hus. Her ligger forfaldne huse side om side med de velplejede og flere steder går man og ordner have eller andre udendørs gøremål. Folk er venlige og vi spørger om vej til én, som kan vide noget om fremstilling af begravelsesæsker.

Vi banker på døren til et af de små hus. Bag huset er to små skure, der kunne indeholde et værksted eller lignende og ved siden af ligger en stak enorme cedertræsplanker. Mens vi venter på svar kommer en lille hund stormende og smider sig lykkeligt foran os for at blive kløet på maven. Så går døren op og en mand af tydelig haida-afstamning iført hvid t-shirt med haida-print kommer ud. Vi spørger, om det er ham, der laver æsker. Han siger, at det er det. Manden hedder Roly og bor i huset med sin kone og søn.  Han vil gerne vise Sigrid, hvordan han gør og han tager os med om til et af de små skure i baghaven. Her har han værktøj og træ fra gulv til loft. 

Han begynder at vise eksempler på sit arbejde frem. Folk bestiller stadig æskerne til begravelse, men i dag begraver man folk i jorden på Haida Gwaii og ikke på traditionel vis over jorden som før i tiden. Han fortæller, hvordan han samler æskerne og Sigrid får lov til at fotografere et specielt bor, der skal bruges til at fremstille samlingen. ”Det skal specialfremstilles,” forklarer Roly. ”Jeg har fået lavet mit i USA”. Han finder også et telefonnummer til sin kontakt.



Vi går ud af værkstedet og ser på de enorme planker, han har liggende. ”I dag vil flere have kister i fuld størrelse i stedet for æskerne,” forklarer han. Derfor de store dimensioner af træ. Vi taler lidt mere og bliver også inviteret inden for i stuen. Her møder vi hans kone og hans teenagesøn. Stuen er fuld af nipsting og fjernsynet kører på en kanal om jagt. Vi ser flere versioner af æskerne og han fortæller om sit liv, mens et par hunde og katte kommer til. 

”Whao, det er virkelig den bedste ekspertise, man kunne forestille sig, som vi fandt her,” siger Sigrid. ”Jeg har fået så gode forklaringer og tegninger og en lille model af formen, som jeg kan tage med hjem og skille ad for at prøve teknikken selv”.



Farvel til Haidi Gwaii og de smukke totempæle
Med besøget hos Roly slutter vores haidaeventyr og Sigrid har fået en lille bid af haidas håndværkstradition med sig. I morgen går turen til Vancouver, hvor Sigrid skal færdiggøre sit design. 


Farvel til Haida Gwaii og de smukke totempæle for denne gang


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208