Det laver vi

FSC Design Award 2007


Designkonkurrencen FSC Design Award blev i 2007 udskrevet for 2. gang for danske arkitekt og designstuderende. Opgaven: at designe et flot og funktionelt produkt i træ.

Med i opløbet om titlen som vinder af FSC Design Award 2007 var 62 produkter fra unge håbefulde designstuderende fra hele landet.

Alle fire danske design- og arkitektskoler valgte at bakke op om konkurrencen, og tre af dem dedikeret også et undervisningsforløb til den, så de studerende fik tid og rum til at arbejde med deres forslag til konkurrencen.

Vinderne blev tre drenge fra Arkitektskolen i Århus, Thor Davidsen, Jens Christian Nørmark og Ashkan Heydari. Foran mere end 150 mennesker i Festsalen hos
Nationalmuseet i København modtog de tre studerende deres bifald for deres fælles design af en ny bæredygtig multibænk ved navn DIAmond.

Tre glade vindere. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Præmien

Designertrioen vandt en rejse til Honduras, hvor de skulle besøge et regnskovsområde i nærheden af byen La Ceiba.

Her skulle de udvælge det træ, vinderproduktet fremover skulle udformes i, hvorefter de i samarbejde med skovkooperativet COATLAHLS håndværkere udformede en prototype på deres design.

DIAmond er en nytænkning af den traditionelle bænk. Den er let i designet og kan bruges året rundt ude såvel som inde.

Det er de tre designeres vision, at alle selv kan sammensætte DIAmond efter ønske og behov. Bænken består af elementer, forbrugeren selv sætter
sammen og som kan sættes sammen i det uendelige.

Der arbejdes på prototypen i Honduras. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208