Billeder fra afgørelsen af FSC Design Award 2014
Her kan du se og downloade billeder (klik på billederne for at downloade)
Vinderen af FSC Design Award 2014
Billeder fra dommerrunderne og kåringen
Taler og prisoverrækkelser
Mad & Boligs designpris
De ti finalister
© FSC DanmarkAnker Bak fra Teko Design & Business er designeren bag Albuestok. Anker har skabt et hjælpemiddel, der både er æstetisk og funktionelt. Med designet kommer der fokus på, at godt design ikke kun er smukt. Det kan også lette folks liv, være med til at skabe en identitet anderledes fra den, hvor man er låst til en traditionel krykke. Vi kan se en designer med noget på hjertet, og det må vi honorere.
© FSC DanmarkAnton Bak og Joakim Tolf Vulpius fra Kunstakademiets Designskole har ikke givet deres design noget navn. Men det gør ikke designet mindre spændende. Her er der tale om noget, vi ikke har set før. Designet har flere funktionelle løsninger i ét modul. Det dækker flere behov og er en kommentar til de små rum. Designet er konceptuelt kunst og humoristisk.
© FSC DanmarkJeannett Højer fra Teko Design & Business har designet Nonno. Man ser tydeligt i produktet, at Jeannett har brugt sin inspiration fra Wegner og samtidig nyfortolket det til sit helt eget. Produktet har vi ikke set før, men vi ser tydeligt linjerne tilbage i tiden og hyldesten til det danske traditionelle design. Produktet er flot håndværk men dog med enkelte detaljer, som stadig skal løses.
© FSC DanmarkJeppe Steenberg Jensen fra Arkitektskolen Aarhus har taget udgangspunkt i en meget gammel japansk traditionel samling og skaber en nyfortolkning i sit design Stack. Det er et sublimt håndværk, hvor den enkelte konstruktion træder frem.
© FSC DanmarkMaja Bøgh Vindbjerg har designet BAENK - en kommerciel bænk med en sublim finish. Produktet er helstøbt æstetisk smukt og er nok det produkt ved konkurrencen her, som er mest klar til at blive sat i produktion.
© FSC DanmarkMichael Daae Christensen fra TEKO Design & Business står bag Story Time, som også vandt Mad & Boligs læserpris. Story Time giver et pauserum i en travl hverdag. Som bruger kan man indelukke sig i sit eget univers – beskyttet fra omverdenen men alligevel en del af den. Designet er dynamisk i udtrykket og giver brugeren en luksus af plads.
© FSC DanmarkMorten Huusum fra Kunstakademiets Designskole har designet Oak Oak. Stolen er sublim i formen og funktionaliteten er i top. Kvaliteten på designet er høj, og her taler vi om et design, der kan blive en klassiker.
© FSC DanmarkNinna Kjærgård Nielsen fra Arkitektskolen Aarhus har designet Archive. Her taler vi om et design, hvor æstetikken er i særklasse. Designet skaber en oplevelse for brugeren med dets fold-ud effekt og viser træ fra dets smukkeste side.
© FSC DanmarkSigrid Juel Jensen fra Arkitektskolen Aarhus er designeren bag Skrue. Skrue er et smukt æstetisk produkt. Det er legende og stabilt. Der er spor fra gamle gedigne produkter som høvlebænken og skolæsten. Designet er anvendeligt i mange af livets faser – i store og små hjem - og kan placeres de fleste steder uden at benytte skruer eller andet. Designet vinder konkurrencen, fordi det tænker brugen af plads på en ny måde, for sin simplicitet, og sit skønne æstetik
© FSC DanmarkThor August Peitersen og Laurids Reinicke Bager har sammen designet lampen Plus/Minus. Designet er intuitivt og legende. Det blander gamle materialer med ny teknologi. Der gives ekstra point for dels at have gennemtænkt emballagen nøje samt for at bruge den energibesparende LED-pære.