Det laver vi

Præmier

FSC Design Award 2014Under FSC Design Award udloves både Mad & Boligs Designpris og FSC Design Awards hovedpræmie.


Hovedpræmien

FSC Design Award 2015
Designrejsen 2014
Designrejsen 2014
Designrejsen 2015
Designrejsen 2015

Årets hovedpræmie er en rejse til fantastiske Bolivia i foråret 2016, hvor vinderen skal opleve landet og dets kulturer. På rejsen skal vinderen opleve FSC skove og de mennesker, der lever og arbejder her. Vi skal besøge indfødte folk og også se på lokalt trædesign. Vinderen får desuden lov til at lave en prototype af sit vinderdesign i lokale træsorter i samarbejde med et boliviansk værksted.

Med på rejsen er repræsentanter fra FSC Danmark og Verdens Skove samt en professionel fotograf, der dokumenterer rejsen. Danske medier følger både konkurrencen og rejsen tæt, så vinderen får god mulighed for at skabesynlighed om sit design.

FSC Danmark hjælper desuden den vindende designer med at skabe kontakter ud i designbranchen igennem vores netværk.

Uanset om du vinder eller ej, så er FSC Design Award en super mulighed for at øge dit netværk og måske finde producenten til netop dit design. Konkurrencen har været springbræt for mange unge designstuderende i de sidste 10 år og mange samarbejder er netop opstået på konkurrencedagene, hvor virksomheder kommer forbi for at møde fremtidens designere.


Mad & Boligs Designpris

Mad & Boligs Designpris er en ærespris, der tildeles i samarbejde med bladets læsere. Læsere kan i ugerne op til konkurrencen stemme på netop deres favoritdesign og vinderen afsløres under awardshowet d.19.november. Ud over æren får vinderen en et interview i Mad & Bolig samt en smuk præmie.

Årets præmie til Mad & Boligs Designpris

"Patera" af Øivind Slaatto

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208