Det laver vi

Dag 6 - Amazonas set fra den kraftfulde Jari-flod


I dagens opdatering fra Amazonas, som er dag 6 for den unge designer, skiftes de mudrede pickup trucks ud med en hurtig speedbåd. Nu skal Amazonas ses fra vandet og ikke fra landet.

Denne dag bliver anderledes end de foregående. For første gang skal vi opleve Jari-områdets regnskov fra flodsiden. Amazonas løber ind i Jari-området og bliver til Jari-floden. Det er den flod, vi skal følge i dag.

Jari-floden set fra båden. (© Brian Kyed)© Brian KyedDet er efterhånden med stor rutine, at vi sætter os ind i de mudrede pickup trucks, der i den sidste uge har været vores eneste mulighed for at komme omkring. Vi kører ad de våde, røde lerveje, der er resultatet af regntiden og ned mod vandet, mens chaufføren lystigt fortæller på portugisisk, og morgentågen så småt begynder at lette over skoven. En smal speedbåd med plads til seks personer venter ved en lille badebro, og det er med stor forventning, at vi kigger ud over floden og de endeløse skove, der omkranser den. Om lidt skal vi dér ud.

Efter hårde dage med vandring i skovene og ukomfortable bilture på hullede veje er det en fantastisk oplevelse at suse over vandet. Der er ingen andre både i sigte, kun en enkelt lille lokal bananbåd i ny og næ.

FSC gør en forskel

Med vind i håret nyder vi den fantastiske udsigt til skovene, og selvom området er tæt bevokset, ser man også konsekvensen af menneskers indtrængen. Flere steder er små firkanter af skoven brændt af, så man kan lave marker. Og skoven er mange steder tynd eller næsten væk. Mateus, vores utrættelige guide, viser os forskellen på området som Orsa styrer med FSC-certificering, og området, som ikke bliver kontrolleret. Det er tydeligt, at der på Orsas side af vandet er et langt mere stabilt og tæt skovdække.

Mange mennesker lever langs floderne i små træhytter. (© Brian Kyed)© Brian Kyed

Den ene bred, hvor der ikke er FSC-certificeret skov. (© Brian Kyed)© Brian Kyed

Den anden bred hvor der er FSC-certificeret skov. Foto: Brian Kyed. (© Brian Kyed)© Brian KyedVores mål er det store Skt. Antonio vandfald, men inden vi når så langt, standser Mateus båden ved en skjult lysning. Her ligger en lille gravplads gemt, der til vores overraskelse repræsenterer en række ekspeditionsfolk fra 30’ernes Nazityskland. De små kors af træ bærer både tyske og portugisiske navne og er malet i blå og hvide farver. I midten står ekspeditionslederens monument, dekoreret med hagekors og dato for

Gravplads for ekspeditionsfolk fra Nazityskland. (© Brian Kyed)© Brian KyedMange af ekspeditionens folk gik til af malaria, men de nåede at blande sig med den lokale befolkning, der siges stadig at føde børn med lyst hår. Om det er sandt, ved vi ikke, men det er tydeligt, at der stadig lægges blomster og tændes lys på gravene. Da vi på det meste af sejlturen har floden for os selv, er det ikke svært at forestille sig, hvordan sådan en tysk videnskabsmand må have oplevet at komme til Jari-floden for første gang. Han har set en urørt natur, som er svær at finde i dag, og har prøvet kræfter med Amazonas og dens berygtede sygdomme og har til sidst tabt.

Mange døde af malaria under ekspeditionen. (© Brian Kyed)© Brian KyedTanker som disse går igennem vores hoveder, som vi ankommer til det ene fantastiske vandfald efter det andet. Regntiden giver ekstra tryk på vandet, og de enorme kræfter mærkes tydeligt på bådens bevægelser. Vi vil gerne se nærmere på vandfaldet og lægger til ved en lille bunke klipper som vandfaldet springer ud over. Her møder vi de eneste andre mennesker hele dagen, en flok unge studerende på tur. Men det er tydeligt, at noget er galt. Nogle gør fagter, andre græder
voldsomt, mens en rødhåret pige griner højt.

Det brusende vandfald strækker sig langs floden. (© Brian Kyed)© Brian KyedDet går op for os, at en af deres venner er blevet taget af vandfaldet og kastet i floden. Deres båd er på vej for at søge efter ham i den voldsomme strøm. På mirakuløs vis bliver han ført af strømmen og ud midt i floden. Man laver en hasarderet manøvre med båden over det lave klippefyldte vand og får reddet drengen op.Lysten til at gå i land er imidlertid borte sammen med de unges lyst til at fortsætte deres frokost. Vi sejler tilbage med følelsen af stor respekt for områdets overlegenhed og erkendelsen af, at selvom vi mennesker kan gøre stor skade på skovene her, så er de på mange måder stadig os mennesker overlegne.

En meget heldig dreng trækkes i land efter en tur ned af vandfaldet. (© Brian Kyed)© Brian Kyed

Om rejsen

Mette skal besøge Orsa Florestal, som driver store skovområder i Amazonas. Orsa arbejder med FSC og med en lang række sociale projekter med undgangspunkt i ansvarlig skovdrift. Mette skal bo og arbejde i området ved Monte Dourado tæt på Amazonasfloden og helt tæt på naturen.

Om FSC Design Award

For femte år i træk sender FSC Danmark en ung designstuderende på en rejse ud i verden. Formålet er at åbne fremtidens formgiveres øjne for skovenes værdier og at vise dem, hvordan FSC er en stor del af løsningen på bevarelsen af vores skove. De unge designere får samtidig en udfordring stillet på deres rejse. De skal udforme prototyper på deres designs i samarbejde med lokale værksteder og i lokale træsorter. I år går rejsen for første gang til Brasilien.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208