Det laver vi

Blog 11 - Safari


Mette Vestergaard vandt i efteråret 2011 FSC Design Award. Hun er nu taget på sin vinderrejse til Tanzania, og du kan her læse om hendes eventyr på det afrikanske kontinent.

Det er sjældent at få en gepard på så klods hold, vi er heldige i dag. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Ingen tid at spilde, vi skal ud og se noget af Tanzanias vilde natur. Vi bliver samlet op af vores tanzaniske chauffør, en smilende fyr omkring de 30, og sætter straks kurs mod landets store safariområder, hvor tusinder af turister hvert år valfarter til. Vi sidder i en stor firhjulstrækker med mulighed for at fjerne taget, mens støvet hvirvler omkring bilens dæk.

Søen midt i Ngorongoro-krateret er et paradis for områdets dyr. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Der er kassettebånd i bilens stereoanlæg, det lyder som kærlighedssange fra 70erne med undertoner af reggae og calypso. Vi gør lidt nar af den unge chauffør med sådan en piget musiksmag, ”det er for at mindes min kæreste” siger han. For få måneder siden havde han et biluheld, hvor han selv skadede benene, mens kæresten mistede livet. Faktisk er dette hans første safaritur siden han blev rask igen. Vi taler lidt om det, men ingen gør nar af musikken længere, selvom de samme fem sange kører på repeat.

Vores chauffør viser os Ngorongoro-krateret oppe fra. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Masaidesign
Vi er i nærheden af Ngorongoro, et kæmpe vulkansk krater – måske et af de mest imponerende syn i Tanzania. Vulkankrateret huser nogle af Afrikas mest imponerende savannedyr på sine små 260 km2. Tidligere var krateret en del af Serengetis nationalpark, men masaiernes protester førte til, at man i 1956 igen tillod dem at bruge området. Nu har masaifolkene lov at leve med deres kvæg i Ngorongoro, som de driver på de store græsarealer. Masaifolket spiser ifølge deres tro kun kvæg og udgør dermed ingen trussel for vildtlivet som sådan.

Ngorongoro-krateret med søen i midten. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Masaierne er også kendt som dygtige krigere og vagtmænd. Ofte står der en rød- eller blåklædt masai foran vores hytter eller hotel. Vores chauffør fortæller ”Masaifolkene sover ikke som os andre, de er altid lidt på vagt – det er derfor de er gode vagtmænd”.

Masai vogter sine kvæg i farvestrålende klædedragt. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Det er interessant at se, hvordan masaiernes klædedragter lyser op med deres kraftige farver. Det er som om, at jo tættere man kommer på naturen i sin levevis, jo mere har man brug for at synliggøre kulturen som modstykke” siger Mette. Tidligere overvejede hun at købe et stykke masaistof med hjem, men blev alligevel enig med sig selv om, at det var for kraftigt i farven til dansk æstetik.

Udsigt over sletten. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Ngorongoro
Ngorongoro” er lyden af en koklokke på masai-sprog. Og da vi står på kanten af det enorme Ngorngorokrater denne morgen, er det da også tydeligt at se masaierne på vandring med deres dyr – nede i dalen. Taget på vores firhjulstrækker er blevet løftet op, så vi kan stå op mens vi kører fra kanten til bunden af krateret. Det er en fantastisk følelse at glide gennem landskabet alt imens gnuer og zebraer fylder billedet og den varme vind hiver i vores tøj.
[i][/i]

Søde elefanter. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Dagen byder blandt mange dyr på geparder og elefanter, og vores chauffør fortæller ivrigt. Vi spiser sent med udsigt over krateret og kører derefter mod Serengeti – de endeløse sletter. Her sover vi teltcamp med eget brusebad – luksus.

Teltcamp og aftenhimmel over Serengeti. (© FSC Danmark)© FSC Danmark

Om rejsen

For 6. år i træk sender FSC Danmark en ung designstuderende på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, og hvordan valget af bæredygtigt træ har stor indflydelse på skoven og dens indbyggere. Samtidig får den designstuderende lov til at udforme en prototype af sit design i samarbejde med lokale værksteder og i lokale træsorter. Designrejsen går i år til Tanzania, hvor Mette Vestergaard i følgeskab af en journalist og en fotograf tager på en uforglemmelig rejse. Mette Vestergaard er vinder af FSC Design Award, som du kan læse mere om herunder.

Om FSC Design Award

Mette Vestergaard vandt i efteråret 2011 den årlige designkonkurrence FSC Design Award, hvor hovedpræmien denne gang var en rejse til Tanzania.

FSC Design Award stiller krav til, at deltagerne kombinerer bæredygtighed med æstetik og funktionalitet, og bæredygtighed er således et vigtigt element i bedømmelsen af de deltagende designs. FSC Design Award er en tilbagevendende begivenhed og er speciel, fordi alle indkomne bidrag bedømmes ved samme event.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208