Det laver vi

Blog 3 - På værksted


Sanne Kyed og Anne Nørbjerg vandt i november 2012 FSC Design Award med deres kombinerede bord og tørrestativ ”DryUnder.” De to designstuderende fra Arkitektskolen i Aarhus er nu taget af sted på vinderrejsen til Kina. Du kan herunder læse om pigernes oplevelser i Kina. Du kan også læse mere om baggrunden for rejsen her. Se desuden endnu flere billeder fra turen på Instagram på FSC Danmarks profil @fscdanmark.

Så er det i dag, at vi skal begynde at arbejde på en kinesisk udgave af vinderbordet DryUnder. FSC-bambusskov- og produktionsejeren Mr. Ximen henter os i sin bil og kører os igennem små byer i de grønklædte bjerge til sin bambusfabrik.



Det ligner vores bord
Med bjergene og bambusskovene i baggrunden ligger en række små halvtag og huse fyldt til randen med bambus og maskiner - det er Mr. Ximens fabrik. Han viser os stolt et skilt med FSC på. 

Der står noget der ovre, som ligner vores bord,” udbryder Sanne og peger. Og ganske rigtigt, der står noget, som ligner en færdig version af pigernes design. Det var egentlig ikke aftalen, at Mr. Ximen skulle producere bordet, før vi kom, men her står det altså mere eller mindre færdigt. 




Da det var planen, at Anne og Sanne selv skulle lede produktionen, har Mr. Ximen ikke haft alle de tekniske tegninger til rådighed, før vi kom. Men da han alligevel har villet være på forkant, har han lavet en version af bordet ud fra de materialer, han har kunnet se. Han har bare ikke kunnet se på billederne, at bordet kunne åbnes, så han har produceret bordet med en fastmonteret bordplade - men dog med håndtag og huller til snore. 

Ud fra de få tegninger han har haft til rådighed, så ligner det virkelig godt, han har været god til at aflæse billeder og tegninger,” siger Sanne. ”Men der mangler hele funktionen med at åbne det, og så mangler der bare en del finish.” Så nu går arbejdet i gang med at forklare, hvad der skal ændres, og hvordan funktionaliteten fungerer.

Anne prøver nogle af maskinerne til bambusproduktion og overrasker værkstedsarbejderne ved at være rigtig god til at bruge rundsaven. Der bliver måbet en del i krogene - det havde de ikke forventet.



Kulturforskelle
Tilbage ved prototypen er der nok at diskutere. ”Hvorfor skal håndtagene gå hele vejen igennem?” spørger Mr. Ximen. Han har valgt kun at fræse dem halvvejs igennem. ”Så kan man da komme til at spilde igennem dem og ned på tøjet,” pointerer han. Anne og Sanne forklarer, at sådan et hulrum kan blive et problem i regnvejr, når vandet så vil samle sig i dem og skabe råddenskab. Så de bliver enige om at ændre det. 



Der er desuden en del andre ting, som skal ændres i forhold til at få en god finish. Anne forklarer; ”den her måde at skære delene på, hvor man har taget sammenlimningerne med, det ville man aldrig gøre i Danmark. Her kan man virkelig se en kulturel forskel. Man ville i dansk design selvfølgelig sørge for at have et helt og ubrudt stykke bambus. Det samme gælder for retningen på bambussens ”årer” på bordbenene. De vender vandret nu i stedet for, hvad vi vil synes er naturligt, nemlig lodret.

Efter at have fjernet toppen af bordet som var sat fast med søm, trækker Anne og Sanne med hjælp fra en kinesisk arbejder tørresnoren under bordet for at se hvordan det fungerer. Hullerne sidder ikke helt som de skal, så her skal også nogle små ændringer til.



Præcise informationer er nøglen
Det står klart, at meget skal ændres til den prototype, som Anne og Sanne er kommet for at lave. Vi har fornemmelsen af, at Mr. Ximen troede, at vi var tæt på et færdigt resultat, men der skal flere timer på værkstedet til for at lykkes. 

På en normal tegning ville han jo kunne se, hvordan det hele skulle være. Men dem har han jo ikke haft, så det er lige så meget vores ansvar, at det kun er et halvfærdigt produkt,” siger Sanne. 

Men det er meget lærerigt det her, specielt hvis man en gang vil starte en produktion i Kina. For man kan se, at tingene som er defineret på forhånd fungerer fint, det er der, hvor de skal gætte, at det går galt. F.eks. som med åreretning på bambussen. Det står helt klart, at man ikke kan tage noget for givet ud fra sin egen designforståelse eller forvente at de tænker på samme måde,” slutter hun. 



Kontor på bagsædet
Det er nødvendigt med mere præcise tegninger og anvisninger, hvis prototypen skal realiseres korrekt, så Anne og Sanne bruger tiden på bagsædet af bilen til at arbejde videre på deres tegninger.

Vi vil gerne arbejde på værkstedet og lave prototype om eftermiddagen, men det er pludselig ikke muligt af grunde, som vi ikke helt kan få en forklaring på. Men vi aftaler at mødes den efterfølgende dag kl. 7 om morgenen og så arbejde målrettet hele dagen på den nye prototype. 


Anne og Sanne må ændre tegninger på det rullende kontor. Video: Brian Kyed.



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208