Det laver vi

Blog 8 - FSC skaber forandring


Sanne Kyed og Anne Nørbjerg vandt i november 2012 FSC Design Award med deres kombinerede bord og tørrestativ ”DryUnder.” De to designstuderende fra Arkitektskolen i Aarhus er nu taget af sted på vinderrejsen til Kina. Du kan herunder læse om pigernes oplevelser i Kina. Du kan også læse mere om baggrunden for rejsen her. Se desuden endnu flere billeder fra turen på Instagram på FSC Danmarks profil @fscdanmark.

Anne og Sanne er nået til de nordlige skove på deres rejse til Kina. Bevæbnet med kamuflagetøj og myggenet har de trekket rundt i FSC-skov sammen med nogle af de lokale skovarbejdere.



Nye job til lokalsamfundet
Daohui Wang går forrest i vores skovekspedition og svinger med rutinerede bevægelser macheten over grene og tætte buske, så vi andre kan komme igennem. Daohui er fra lokalområdet omkring Muling, og han fortæller, at han er tidligere skovarbejder. I dag arbejder han for de fredede FSC-skove med at overvåge træernes vækst, skovbrande og dyrelivet og med at overvåge, at der ikke foregår ulovlig hugst i skovene fra lokalområdet.



Da jeg var skovarbejder tjente jeg faktisk mere end jeg gør nu, men det var et farligt arbejde. Man kunne nemt komme til skade, og det var rigtig hårdt. Derfor er jeg glad for mit arbejde i dag,” forklarer Daohui. Og han virker også oprigtig stolt af sin skov, som han går her og guider os igennem området. Sammen med ham går Fengshan Zhang, der også har fået arbejde i skovteamet. Han beder en af WWFs kinesiske ansatte, som er med i skoven, og som kan engelsk, om at oversætte noget han har på hjertet; ”Jeg kender den her skov ud og ind,” siger han med lidt genert stolthed i blikket. ”Sæt mig ned et hvilket som helst sted her i området, og jeg vil med det samme kunne se på træerne og bevoksningen, hvor jeg er,” fortæller han.



Lokalområdet har med FSC fået mere indflydelse på skovene og på deres egen situation og fremtid. De lokale bliver inddraget i beslutninger omkring skoven, som kan berøre dem og bliver hørt, hvis de har klager eller forslag. Med FSC sikres det, at alle interessenter bliver hørt og engageret, og det bliver tjekket, at skovfirmaet husker at inddrage de lokale.



Skåltaler
Dagen brydes op af en middag på en lille restaurant, som tilhører folk fra lokalområdet. Her får vi serveret enorme hele fisk fra søen, som grænser op til restauranten. Vores værter griner dagligt af vores evner til at spise med pinde. Vi synes ellers selv, at det går rigtig godt, men vores værter insisterer på at hente nogle mindre og mere ru spisepinde for at lette tingene for os. Under middagen udbringes der talrige og meget lange skåle på kinesisk, og vi udbringer også en passende skål på vegne af den danske delegation. En overordnet embedsmand for området kommer også med til bords. ”Danmark er ven af Kina,” siger han og løfter sit glas; ”hvis I havde været fra Japan, så havde I ikke fået sådan en velkomst,” slutter han og bunder indholdet af glasset - og resten af gæsterne om bordet gør det samme. I området har man som så mange steder i Kina et anstreng forhold til Japan som konsekvens af en fælles krigshistorie.



Her kommer træet fra
Både Jonas fra IKEA og vi er meget interesserede i at se et sted, hvor man har fældet for dermed at kunne danne et indtryk af driften af skovene. Skovene her leverer blandt andet træ til IKEAs produktioner, som vi skal besøge senere. Vi kører derfor til et område i Muling, kaldet Huashuhe, hvor der blev fældet for ti år siden. Her vokser skoven sig grøn, og man kan se, at træerne indtager området igen, men man kan også se, at flere af træerne endnu er unge. Mr. Yulin, som er den overordnede ansvarlige for Mulingområdet, fortæller os, at man normalt fælder om vinteren og ikke i sommerperioden som nu. Om vinteren er der nemlig mindre mudder, så det er nemmere at komme frem i skoven og på vejene. I de naturskove vi står i nu, må man ikke fælde større mængder træer ved siden af hinanden, man laver plukvis udtagning af de udvalgte sorter. ”Vi trækker dem ud med de heste og okser, som I har set, vi har passeret på markerne og ved vejene i dag,” forklarer Mr. Youlin. De bruger dyrene for at skabe så få ødelæggende veje i skoven som muligt. Dyrene trækker træet ud til de udvalgte større veje, som er planlagt efter FSC’s regler. Om sommeren arbejder dyrene i lokalområdet med landbrug.



Drikkevand
Søen vi sidder og spiser ved hedder Liufeng Lake og er kilde til lokalområdets drikkevand. Derfor er det ikke lovligt at fælde i området. Her arbejder man i stedet med genplantning. Efter skovturen går turen til WWF i Beijing, hvor vi glæder os til at høre mere om, hvordan det går for FSC i områder som Muling i deres optik. Og nu går turen ellers hjem for at se, hvor mange tæger, der alligevel har fået sneget sig ind under kamuflagetøjet.



Anne og Sanne om deres oplevelser i FSC-skoven. Video: Brian Kyed,



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208