Det laver vi

Blog 5 - FSC i skoven


Adam Holst Hoffbeck vandt i efteråret 2013 FSC Design Award med sin kombinerede rumdeler, garderobe og opbevaringsmøbel. Adam er nu taget af sted på vinderrejsen til Indonesien. Du kan herunder læse om hans oplevelser i Indonesien. Du kan også læse mere om baggrunden for rejsen her. Se desuden endnu flere billeder fra turen på Instagram på FSC Danmarks profil @fscdanmark.


Dagene går med lange ture i skovene i pickup trucks på hullede og snørklede jordveje og igennem det stejle landskab. Vi nyder de smukke udsigter over regnskoven men også de gode venskaber med folkene fra Narkata Rimba. Vores tilstedeværelse vækker en del opmærksomhed - men mest af alt en masse smil og grin over de blege gæster. Der bliver joket og taget endeløse rækker af gruppebilleder, som vi så ser på og griner igen. Vi har ikke meget sprog til fælles, men det betyder ikke så meget. Og efterhånden ser man mere Adam sidde bag på truckens lad sammen med folk fra skoven end inde i bilen.



De sociale forhold
En del af FSC-certificeringen er, ud over at tage hensyn til naturen, at man skal varetage sine arbejderes rettigheder og sikre dem i skoven, og det gælder lige fra mekanikeren til skovarbejderen. Dr Untung, som er direktør for Narkata Rimba, fortæller lidt om, hvordan de tager hensyn. ”Vi tager hensyn til sikkerheden via deres udstyr, vi giver mad og medicin og sikrer dem på den måde et ordentligt liv,” forklarer han. ”Men vi arbejder også med et koncept, der hedder green living, som handler om at tage hensyn til naturen i alt hvad vi gør – det betyder f.eks., at vores folk altid har en affaldspose med, så de ikke smider skrald i naturen.” Og vi må også give ham, at vi ikke ser mange eksempler på affald nogen steder i skoven, selvom der ellers i Indonesien er en tendens til blot at smide affald fra sig, hvor man står.  

Han fortæller også, at flere af hans arbejdere tidligere arbejdede med illegal skovhugst, men at de via deres job hos Narkata Rimba ifølge ham har fået et mere ordentligt liv. 


Se Dr. Untung fortælle om Narkata Rimba og arbejdet med FSC. Video: Morten Bo Johansson.



De lokale samfund
Skoven har ifølge FSC-certificeringen pligt til at give noget af skovens værdi tilbage til de omkringliggende samfund. I øjeblikket giver man de lokale, hvad der svarer til 12 kr. pr. m3 træ, man sælger. Samtidig støtter man med infrastruktur og penge til stipendier, så de dygtigste elever kan få en chance i en privatskole. Narkata Rimba bakker også skoven på den modsatte side af floden op. Her sætter organisationen BOS sine orangutanger ud igen, efter de har været i fangenskab hos mennesker eller er store nok til at klare sig selv efter at være opfostret i deres faciliteter. 



Kontrol og QR
Vi kører forbi administrationskontoret for at se på, hvordan man styrer sporbarheden af FSC-træet, som fældes. De overrasker os med deres QR-koder, som sættes på stammerne, og som indeholder oplysninger og koordinater for træerne, når de sendes videre. Samtidig mærkes træstubben, så det kan tjekkes, at træet stammer derfra. Vi ser også en tavle med træsorts- og barkprøver, som bruges til at undervise skovarbejderne i, hvilke træer der er fredede eller truede. 



Adam gør sig nogle tanker om dagen: ”Det har været en virkelig god dag og fedt at køre bag i trucken med arbejderne – noget de også synes var spændende og havde det sjovt med. Det er desuden super interessant at se hele processen og strukturerne bag FSC og alle de mennesker, som er involveret i FSC-processen.” 



Billede af GPS (© Morten Bo Johansson)© Morten Bo Johansson

GPS og tracking

Det er grundlæggende for FSC-systemet, at der er sporbarhed med træet fra de bæredygtige skove og frem til producenter og forbrugere. Det er vigtigt for at sikre, at der ikke snydes med FSC-træet og for, at køberne af FSC-træet kan være sikre på, at det er træ med en god historie, de køber. Hos Narkata Rimba bruger man GPS-koordinater på satellitkort til at identificere træer, der skal fældes det pågældende år samt frugttræer eller træer af betydning for dyr eller det lokale samfund (som ikke fældes). Samtidig bruges QR-koder på både stammer og træstub efter fældning, så man altid kan scanne dem og finde deres data frem. 


Dr. Untung. direktør for Narkata Rimba

Dr. Untung (th) under FSC-certifikatet. Tv. FSC Indonesiens Hartono Prabovo og i midten Muji Suwarti, ansvarlig for FSC hos Narkata Rimba (© Morten Bo Johansson)© Morten Bo JohanssonDr. Untung er direktør for Narkata Rimba og har med stor vilje og entusiasme fået området FSC-certificeret på kort tid. ”For mig er certificering og sporbarhed en naturlighed,” forklarer han. ”Vi ville på det europæiske marked, og som jeg så det, var der ikke andre muligheder end at blive FSC-certificeret. Mange ryster stadig på hovedet af os og siger, at FSC ikke er nødvendigt, men jeg er ikke enig. Vi er stolte af at kunne være globale spillere, og det hjælper FSC-certificeringen os med at blive.” Men Untung har også lært en masse af at være FSC-certificeret, og han giver et eksempel med måden, man inddrager lokale folk på: ”Det er ikke nok at gå ud og krydse nogle skemaer af. Vi skal i dialog med vores omgivelser, og det betyder, at vi ikke længere estimerer forholdende, men faktisk undersøger dem helt til bunds. Det samme gælder for skovenes tilstand, vores arbejdere og sporbarhed.”



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208