Det laver vi

Blog 6 - På opdagelse i området


Adam Holst Hoffbeck vandt i efteråret 2013 FSC Design Award med sin kombinerede rumdeler, garderobe og opbevaringsmøbel. Adam er nu taget af sted på vinderrejsen til Indonesien. Du kan herunder læse om hans oplevelser i Indonesien. Du kan også læse mere om baggrunden for rejsen her. Se desuden endnu flere billeder fra turen på Instagram på FSC Danmarks profil @fscdanmark.


Vi har flere gange forsøgt at nå ud til et vandfald, som ligger i FSC-skoven Narkata Rimba. Men en meget stejl jordvej gør det næsten umuligt, og vi har været nødt til at droppe projektet af flere omgange. I dag har vi allieret os med stedets bedste chauffør, og med nogen problemer og fastkørsler undervejs når vi alligevel op ad det stejle stykke og ud til området. Vi klatrer af tæt skov ned af en skrænt. Her er der ikke tid til at kigge efter de igler, som ellers sætter sig på vores sko og tøj - her handler det om at holde fokus og ikke glide ned. 



Sveden driver af hele gruppen, da vi når bunden af skrænten og kan høre vandfaldets brusen. Nogle arbejdere fra Narkata Rimba hjælper os over glatte klipper og igennem vandfaldets kraftige strøm, det kræver lidt mod. Men belønningen kommer ved foden af vandfaldet, som sprøjter fint støvvand på os. Adam, fotografen og et par af arbejderne springer i vandet - en smuk oplevelse, som er hele klatreturen tilbage op ad skrænten værd.



Adam siger: ”Det er så smukt her ved vandfaldet og med klipperne og skoven, man kunne lige ønske sig en bar her også, så man kunne få en drink. Det er vel sådan turisme opstår, men ting som det her bør alligevel stå uberørt,” smiler han.



Plant et træ
Vi bliver som gæster bedt om at plante et maranti-træ, og det gør vi tæt på arbejderboligerne. Så er det bare at vente 30 år eller mere, før vi kan se resultatet. På værkstedet vil Adam senere lave sin prototype i maranti.



Den lokale stamme er flyttet
Et af de lokale områder, som bakkes op af Narkata Rimba er Dayak Wehea-stammens landsby Diak Lay. Her møder vi Johaanes Lian, som er landsbyens unge ”secretary”. Han er ansvarlig for at bevare stammens traditioner, selvom de nu bor i mere moderne omgivelser med strøm og mobilnet. Vi ser, hvordan man er ved at forberede en træskulptur til en traditionel fest, der skal holdes i weekenden. 

Johaanes fortæller, at man flyttede fra skovene og længere ind i landet for at komme tættere på byens faciliteter. Her lever man hovedsageligt af at arbejde i oliepalmeplantagerne, dyrker landbrug eller arbejder for kulminerne. Få har arbejdet i skovene. For sandheden er ifølge Johaanes, at skovene ikke kan nå samme værdi som de andre sektorer. Det er den samme historie, vi har hørt før. Det er derfor, skovene forsvinder til fordel for anden drift til skade for naturen og det vilde dyreliv. Selv er Johaanes ikke sentimental på skovens vegne men glad for, at landsbyen trives, og at traditionerne holdes i hævd. Selv blev han gift for nyligt, og han viser os stolt sit bryllupsbillede, hvor han er i traditionel klædedragt.



Narkata Rimba støtter også Diak Lay ved at købe deres frugt og kød til skovens ansatte. På den måde kan de bidrage til udviklingen i området. 

Adam siger: ”Det er sjovt, for man har en romantisk forestilling om en stammes forhold til skoven, men at være her i den lokale landsby er faktisk også en slags kontrast. Der er skrald over det hele, jeg ved ikke, om det handler om, at man har været vant til at kaste sit affald, men der er langt fra det til forestillingen om tribalfolket. Men jeg kan også godt se, at de er præget af vestlig levevis, og det kan ikke være nemt samtidig med, at man prøver at holde fast i nogle traditioner,” slutter han. 



Farvel til Narkata Rimba
Det er lidt trist at skulle sige farvel til den friske luft og de dejlige mennesker,” siger Adam. Fællesskabet bliver rigtig stærkt, når man kun har hinanden til underholdning og adspredelse og samtidig har en masse fede oplevelser sammen. 


Se Adam sige farvel fra Narkata Rimba her. Video: Morten Bo Johansson



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208