Det laver vi

FSC Friday 2015

Skal du og dine kollegaer fejre FSC Friday d.25. september?

FSC Friday er en sjov mulighed for at skabe en mindeværdig dag for dig og dine kollegaer og samtidig sætte fokus på bæredygtig skovdrift og FSC-mærket internt i din organisation. På FSC Friday opfordrer vi alle, der arbejder med FSC, til at fejre netop jeres bidrag til at sikre at verdens skovområder er sunde og fulde af liv.

Selve fejringen kan foregå på mange forskellige måder. Man kan eksempelvis:

• Give gratis kaffe og træstammer til alle
• Arrangere et gå-hjem-møde
• Afholde en konkurrence med FSC-tema over frokosten
• Opfordre alle til at have grønt tøj på den dag
• Have ekstra information om FSC fremme
• Vise film om FSC på sine sociale medier
• Sende en FSC Friday hilsen til kunder og medarbejdere
• Arrangere en tur ud i skoven for medarbejdere

Kun fantasien sætter grænser, men man kan naturligvis sagtens lade sig inspirere af tidligere års deltagere. Her har vi set eksempler på at der er blevet serveret økologisk juice eller Fair Trade-kaffe til gå-hjem mødet, mens man diskuterer vigtigheden af bæredygtig skovdrift, mens andre har bagt flotte kager. Andre har dekoreret kontoret med store planter, plakater og andet materiale, der viser opbakningen til verdens skove. Man kan også vælge at afholde en FSC-quiz, med FSC-certificerede produkter som præmier til de medarbejdere, der gætter rigtigst. Hvis du vil lave en FSC-quiz har vi forberedt en række spørgsmål (se linket nedenfor), men du er naturligvis også velkommen til at skræddersy spørgsmålene til din egen organisation.

Kort sagt er der stor forskel på, hvordan FSC Friday markeres, og det er op til den enkelte organisation, hvordan man ønsker at gøre det. Hvis man ønsker kan man med stor fordel anvende de materialer, som FSC Danmark har udarbejdet til FSC Friday. De er enten ment til digitale medier eller til udprint. Disse findes i menuen til højre.

Del jeres fejring med verden

Fejringerne af FSC Friday er lokalt forankrede i de enkelte organisationer, men I har gennem FSCs globale netværk mulighed for at dele jeres påfund med resten af verden. Deltager din organisation i FSC Friday, bliver I omtalt på både FSC Danmarks hjemmeside og en global hjemmeside dedikeret til FSC Friday. Derudover inkluderer vi jer også i vores nyhedsbrev. Send os en mail og fortæl os, hvordan I planlægger at bruge dagen. Send information til ian at fsc point dk.

Fordi vi meget gerne vil se og dele, hvordan I fejrer jeres FSC Friday, har vi igen i år valgt at lave en konkurrence i forbindelse med dagen. Konkurrencen foregår på Facebook og Instagram. Her skal i uploade et eller flere stemningsbilleder, som viser, hvordan dagen forløber hos jer. Jeres bidrag skal tagges med hashtaggene #FSCFriday2015 og #FSCDanmark. Når dagen er omme, vil vi hos FSC Danmark bedømme hvilken organisation, der har skabt den helt rette FSC Friday stemning. Vinderen får titlen som ’FSC Friday vinder 2015’ – med titlen følger naturligvis et lækkert diplom lavet i massivt FSC-certificeret træ.


Vi håber, at I vil være med til at skabe en stemningsrig dag, der sætter fokus på bæredygtig skovdrift ved at deltage i FSC Friday 2015 d. 25. september.

Læs mere om FSC Friday og lad jer inspirere ved at se, hvordan dagen bliver fejret i andre lande her.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208