Det laver vi

Gå-hjem-møde om FSC og EU-tømmerloven

Gå-hjem-mødeProgram
13.00-13.15: Kaffe og registrering
13.15-13.25: Velkomst
13.25-13.45: Introduktion til FSC
13.45-14:05: Pause og netværk
14.05-14:30: Lovligt kontra bæredygtigt træ. Hvorfor gå skridtet videre?
14.30-15.00: Præsentation af EU-tømmerloven (Naturstyrelsen)
15.00-15.35: FSC som redskab til at opfylde EU-tømmerlovens krav
15.35-16.00: Afslutning og netværk


Den 6. februar 2013 fra 13-16 inviterer FSC Danmark dig til gå-hjem-møde om FSC-certificering og EU-tømmerloven i Rundetårn, København.

På gå-hjem-mødet kan du få indsigt i, hvordan man med en FSC-certificering ikke bare kan sikre sig, at ens træ- eller papirprodukter har en lovlig oprindelse, men også en bæredygtig oprindelse med hensyntagen til miljø og sociale forhold. På mødet vil du også få indblik i, hvordan en FSC-certificering kan bruges til at imødekomme EU-tømmerlovens ”Due Diligence”-krav. Naturstyrelsen vil desuden præsentere EU-tømmerloven (EUTR), og hvad den betyder for danske virksomheder.

De danske certificeringsfirmaer, som er godkendte til FSC-certificering, er også inviteret til gå-hjem-mødet og vil kunne svare på spørgsmål om certificering og lovlighed.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at skrive en mail til Pernille Poulsen (pernille@fsc.dk) senest mandag d. 28. januar 2013 (entré 40 kr - betales ved ankomst). Arrangementet foregår i Rundetårn, Købmagergade 52A, 1150 København.

Hent invitation her.

Læs mere om FSC og EU-tømmerloven på www.fsc.dk/eutr.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208