NCC OG DEN BÆREDYGTIGE BYGGEBRANCHE

Lisbjerg - NCC
Biologiska huset - NCC

Hos entreprenørgiganten NCC arbejder man aktivt for at udbrede brugen af certificeret træ i byggebranchen. NCC var den første danske entreprenør, der stillede krav til certificeret træ, hvilket også er i tråd med virksomhedens vision:

”NCC’s vision er at forny branchen, og skabe ekstraordinære bæredygtige løsninger, og det sker kun, hvis vi også stiller krav til vores leverandører. Vi skal derfor naturligvis bygge med certificeret træ hver gang det er muligt,” udtaler Martin Manthorpe, Direktør for Strategi og Udvikling hos NCC.

Hos NCC ønsker at man at være på forkant med udvikling. Sidste år indgik NCC en rammeaftale om køb og brug af certificeret træ med en række leverandører. Med den nye rammeaftale kan NCC sikre, at det konstruktionstræ og de træplader, der bruges i deres byggerier, vil være certificeret. Der er dermed tale om indkøb af knap 1. mio. løbende meter træ samt 73.000 m2 træplader om året.

Dokumentation er vigtigt
Men én ting er at stille krav, noget andet er at tjekke op på, om kravene efterleves. En vigtig del af det arbejde er dokumentation:

”Vi arbejder med at sikre at alle aftaleleverandører af træprodukter på deres fakturaer indeholder et CoC (Chain-Of-Custody)-nummer og certificeringsclaim, så vi på vores projekter overskueligt og hurtigt kan påvise overfor bygherren at NCC indbygger certificeret træ,” udtaler Erik Vibe, Områdedirektør i Energirenovering hos NCC.

For at sikre at de anvendte byggematerialer kommer fra ansvarlige og bæredygtige kilder, skal NCC derfor kunne dokumentere, at det anvendte træ er certificeret. Men her understreger Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef hos NCC, at det er vigtigt, at der også er fokus på materialernes genanvendelighed, samt om dokumentationen er troværdig:

”Én af forudsætningerne for Fremtidens Byggeri er, at vi har styr på de materialer vi anvender. Vi skal kende til hele deres historie – fra råvarernes udvindelse til deres genbrugspotentiale. Her er troværdig dokumentation essentielt, for det er vores garanti for, at vores byggeri kan blive bæredygtigt, og at vi kan sikre, at vores bygherres krav er opfyldt,” udtaler hun.

Om NCC
NCC er en af Nordeuropas førende virksomheder inden for byggeri og anlæg, ejendomsudvikling og infrastruktur. NCC er samtidig en af Danmarks største entreprenører, og virksomheden består af forretningsområderne NCC Building, NCC Property Development, NCC Industry og NCC Infrastructure.

Læs mere om NCC her.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208