Kursus for indkøbere og kvalitetsansvarlige/koordinatorer (#2)

Dette kursus er for indkøbere og medarbejdere, der har ansvar for at tjekke FSC-certificerede leverandører, indkøbe FSC-materialer og som måske også arbejder med overholdelse af tømmerlovgivning som f.eks. EUTR. Kurset er både for dem, som kender FSC men har brug for et brush-up-kursus, og for medarbejdere, der ikke har så meget kendskab til FSC.

På kurset kommer vi omkring forskellige emner i relation til FSC og indkøb:

  • Introduktion til FSC-systemet og den certificerede leverandørkæde
  • Kontrol af leverandører og indkøbsdokumentation via info.fsc.org og gennemgang af processen “før”, “under” og “efter” indkøbet.
  • Søgning efter leverandører og FSC-certificerede produkttyper Brug af FSC til at imødekomme relevant tømmerlovgivning som f.eks. EUTR
  • Værktøjer og yderligere hjælp

Til hvert emne vil vi give vores fem bedste råd baseret på 10 års erfaring med at rådgive og hjælpe indkøbere med FSC og indkøb af FSC-certificerede produkter.

Tid og sted
Kurset afholdes:

  • Onsdag d. 27. september fra 9.30-12.00 i Aarhus (hos FSC Danmark, Ferdinand Sallings Stræde 13, 3. sal, 8000 Aarhus C)
  • Torsdag d. 28. september fra 13.00-15.30 i København (Coop Danmark A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund)

Pris
Kurset er gratis for medlemmer af FSC Danmark (op til to deltagere pr. medlem). Ikke-medlemmer kan deltage for 1200 kr. ex. moms.

Tilmelding
Tilmelding skal ske via mail til kursus at fsc point dk. Tilføj "Kursus for indkøbere” i emnefeltet og husk at oplyse, om du ønsker at deltage i Aarhus eller København.

Kurset bookes efter "først til mølle"-princippet.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208