FSC ERFA-netværk

FSC Danmark vil styrke medlemsnetværketFSC Danmarks ERFA-netværk er for medlemmer af FSC Danmark. Der afholdes som udgangspunkt to møder per kvartal (hos to medlemmer i forskellige regioner) og med skiftende temaer.

Udgangspunktet for møderne er altid det samme: Udveksling af erfaringer der kan styrke det enkelte medlems arbejde med FSC og bæredygtighed. Møderne er for alle medlemmer, hvad enten de har en FSC-certificering, licens eller anden interesse i FSC, bæredygtig brug af verdens skove og bæredygtighed. Emnerne kan eksempelvis være compliance, indkøb, kommunikation, verdensmål, markedsføring, certificering, offentligt indkøb, natur og skov.

Til møderne vil en repræsentant fra FSC Danmark opdatere med seneste nyt fra sekretariatet. Herefter vil der være korte erfaringsoplæg fra to medlemmer inden for to specifikke temaer efterfulgt af diskussion og videndeling.

Det er et klart mål for møderne, at deltagerne skal gå hjem med ny viden og ideer til at styrke deres arbejde med FSC og bæredygtighed i det hele taget.

Da møderne vil blive afholdt rundt omkring i landet tæt på så mange medlemmer som muligt, vil de blive annonceret direkte til medlemmer i nærområderne. Kontakt Morten Brodde, hvis du har spørgsmål til møderne eller er interesseret i at være vært og/eller deltage.

Følgende netværksmøder planlægges at blive afholdt i 2020:

  • Februar (Region Syddanmark, Spekva A/S)
  • Juni (Region Midtjylland (Vest)), Westpack A/S)
  • August/september (Region Midtjylland (Øst) og Region Syddanmark)
  • Oktober (Region Hovedstaden)
  • December (Region Midtjylland (Vest))
© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208