Første offenlige høring af den reviderede danske FSC skovstandard

14. december 2016-14. februar 2017

Revisionen

Udgangspunktet for revisionen er FSC’s internationale generiske indikatorer
Den nye, reviderede FSC-standard tager udgangspunkt i de internationale, reviderede principper og kriterier for bæredygtig skovdrift fra 2012. Den danske arbejdsgruppe har arbejdet med, hvordan de internationale principper og kriterier efterleves i dansk kontekst og det er gruppens arbejde, der nu er i høring. Områderne til høring er indikeret ved tre cifre, eksempelvis 1.1.1. OBS: Formuleringerne på princip- og kriterieniveau (som vises med nummerering op til to cifre, eks. 1 eller 1.1) er fastsat internationalt og kan kun oversættes, ikke ændres.

Baggrund
For at sikre en mere ensartet implementering af FSC’s ti internationale principper i de enkelte lande, har FSC udviklet såkaldte internationale generiske indikatorer. Disse indikatorer med supplerende bilag og instruktioner blev publiceret i juni 2015 og fungerer som udgangspunkt for udvikling af nationale FSC-skovstandarder. Den danske arbejdsgruppe har derfor vurderet hver enkelt af disse generiske indikatorer og tilhørende bilags relevans i dansk kontekst. Herefter er den enkelte indikator oversat og enten tilpasset dansk kontekst, undladt eller erstattet med en anden, ny indikator eller bilag. Dette arbejde er sket med faglig argumentation for hver enkelt ændret indikator, som skal godtages hos FSC internationalt.

Den gamle FSC skovstandard vs. det nye udkast
Udover at standardudkastet er baseret på internationale, reviderede principper og kriterier, så er indikatorerne i standarden også blevet mere praksisorienterede. Indikatorer, der erfaringsmæssigt ikke er afvigelser på og som adresseres af dansk lovgivning, er nu undladt. Derudover har arbejdsgruppen haft fokus på at gøre indikatorerne mere konkrete og opdaterede. Resultater er blevet, at indikatorerne er reduceret med mere end en tredjedel i den nye standard og at sideantallet er skåret med godt en fjerdedel.

De væsentligste opdateringer:

Lempede krav til dokumentation og journalisering
I den nye standard er der nu mere fokus på metodefrihed og der er generelt lempet på kravene til dokumentation, journalisering og offentlighed. For eksempel er det i den ny standard kun ejendomme over 1000 ha, der skal have et sammendrag af driftsplanen offentligt tilgængelig og dette kun på anmodning (se indikator 7.1.2). Deruover kan fortrolig information undlades, herunder også forekomst af sjældne og truede arter, hvis informationen kan true arterne. Ligeledes er offentlig tilgængelighed af en sammenfatning af overvågningsresultaterne kun et krav for ejendomme over 1000 ha og igen kan fortrolige oplysninger udelades (se indikator 8.4.1). Der er i den nye standard heller ikke krav til store ejendomme om en plan for uddannelse og journal over uddannelsesaktivitet mm., nu gives der metodefrihed og refereres til at arbejdstageren skal besidde den relevante viden og information (se indikator 2.5.1). Når entreprenører, skovarbejdere eller maskinførere udfører driftsaktiviteter skal skovejeren blot sikre, at de er informeret om og overholder kravene i denne standard (se indikator 8.1.2).

’Skov med høj bevaringsværdi’ nu ’høje bevaringsværdier’
I den gamle standard henvises til bevarelse af Skov af Høj Bevaringsværdi (SHBV), men uden en mere detaljeret definition i dansk kontekst. Dette begreb er nu i FSC-sammenhæng blevet mere klart defineret, med 6 kategorier. Da arealerne i højere grad også kan omfatte arealer uden skov, henvises nu blot til høje bevaringsværdier, såkaldte HCV’er som står for High Conservation Values (se princip 9). Arbejdsgruppen har, ud fra de internationale retningslinjer, nu klart defineret hvad HCV betyder i dansk kontekst. Dette resulterede i publicationen af HCV-vejledningen i august 2014. Det er nu klart, at høje bevaringsværdier omfatter områder, der allerede er beskyttet ved lov, men også andre nøglebiotoper og kulturelle områder. Derudover er det også i standardens bilag H og vejledningen konkret beskrevet, hvordan disse områder identificeres og skal forvaltes og overvåges.

Opblødning af definition af ’urørt skov’.
En større ændring i den nye standard er, at der nu gerne må naturplejes i de arealer, der skal udlægges uden tømmerproduktion. I den gamle standard er ’urørt’ defineret som at der end ikke må naturplejes, men dette er nu blødet op. I den nye standard er ’urørt skov’ defineret som skov, hvor formålet er at bevare og fremme biodiversitet og hvor der ikke er træproduktion med salg som formål. Det omfatter skov og græsningsskov, hvor der kan/bør startes med forberedende indgreb, og hvor der kan foretages naturplejeindgreb, hvis nødvendigt af hensyn til truede arter. Slutmålet vil optimalt set være, at der ikke skal plejes eller fortages andre indgreb, men at arealerne skal kunne ’passe sig selv’. Definitionen af urørt skov i den nye standard omfatter både urørt skov og græsningsskov som virkemidler, defineret i Naturstyrelsens notat ’Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov’ af 13. april 2016 (se definition i ordlisten og kriterium 6.5).

Udlæg af 10 %
Det er nu et internationalt krav fra FSC, at mindst 10% af det certificerede areal, der har de største naturmæssige og biodiversitetsmæssige værdier skal være uden tømmerproduktion (for små-skove kan dette krav under særlige omstændigheder dog fraviges). Bl.a. er det nu klart, at de 10% også kan udgøres af lysåbne arealer, men at minimum 5% af skovbevokset areal skal indgå. Det er også klart, at det forventes, at der tages udgangspunkt i de områder, der allerede er beskyttede ved lov og udpeget med høj bevaringsværdi (se indikator 6.5.1). Derudover vil arbejdsgruppen gerne tillade hugst i en vis udstrækning i en forberedende fase, men vil gerne ved høringen bede om input til, hvordan dette mere konkret kan formuleres med indikator 6.5.2.

Arealer med juletræs- og pyntegrøntmonokulturer
Efter en del overvejelser er arbejdsgruppen landet på at holde fast i at større arealer, der ønskes fastholdt med juletræs- og pyntegrøntmonokulturer, ikke kan inkluderes i det FSC-certificerede areal. Som det er i den nuværende standard, skal disse arealer derfor undlades ved certificering. Arealer med juletræs- og pyntegrøntmonokulturer, der er under afvikling eller udgør mindre end 5% af skovejendommens certificerede areal (se indikator 6.10.2), kan inkluderes under forudsætning af, at denne standards krav fremadrettet efterleves på arealet. Juletræer og pyntegrønt, der produceres på disse arealer, kan sælges med FSC-certificering. Juletræer og pyntegrønt kan ligeledes sælges med FSC-certificering, hvor de er produceret som et ikke-tømmer skovprodukt. Juletræer kan for eksempel være et resultat af tyndinger, toppe eller enkelt træer for eksempel torvejuletræer. Andre ikke-tømmer skovprodukter, der kan sælges med FSC-certificering, hvor dette er omfattet af certificeringen, er for eksempel mos, ramsløg, mv. (se 5.2.4).

Klart krav om minimumsløn
Med den nye standard er det nu klart at alle arbejdstagere skal have minimumsløn. Da vi i Danmark ikke har lovkrav om minimumsløn, refererer standarden i overensstemmelse med FSC’s internationale krav, til det minimumslønniveauet, der er fastsat ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne. Mimimumslønkravet gælder for alle der arbejder i skoven, og hvis arbejde er omfattet af certificeringen (se indikator 2.4.1).

Hjemmehørende træarter
Udover de nævnte opdateringer kan nævnes, at standardudkastet nu anviser et minimum for procentdel af det skovbevoksede areal, der skal opretholdes med hjemmehørende træarter (se
indikator 10.2.1).

Beskyttelseszoner omkring redetræer
Det er nu også mere specifikt, hvordan der skal tage hensyn til sjældne og truede fugle, bl.a ved krav om beskyttelseszoner omkring redetræer for de allermest følsomme arter (se indikator 6.4.4 og 6.4.5). Arbejdsgruppen vil gerne ved høringen have input til hvor store disse beskyttelseszoner skal/kan være (se bilag D).

Dødt ved
I den nye standard søges også at adressere manglen på dødt ved i de danske skove (se indikatorerne 6.6.3–6.6.5). Arbejdsgruppen vil gerne ved høringen have mere afklaring på særligt vigtigheden af mindre dødt ved og hvordan krav kan stilles i praksis.

Vådområder i skoven
Den nye standard har også som den gamle fokus på manglen på vådområder i danske skove. Etablering af ny dræning er derfor fortsat ikke tilladt, dette dog med mindre skovejeren er forpligtet til etableringen i henhold til vandløbsloven. Den nye standard er desuden nu mere klar på, hvornår eksisterende drænrør og drængrøfter vedligeholdes og at nye kulturer tilpasses skovens naturlige, fremtidige hydrologi (6.7.3). Arbejdsgruppen vil gerne ved høringen have input til hvordan der kan sikres en auditerbar fremgang i ’fugtighed i skoven’ (se indikator 6.7.2).

Fokus på tilgængelighed for små-skove

FSC har interntionalt mere fokus på at sikre, at der i kravene til FSC-certificering tages mere højde for skovejendommens størrelse, driftens intensitet og risikoen forbundet med driftsaktiviteter. Det har man for at gøre FSC-certiicering meget mere tilgængelig for små skovejere. Arbejdsgruppen har i arbejdet med standarden derfor haft fokus på dette, med udgangspunkt i FSC’s vejledning på området, og for eksempel er kravet til egentlig journalisering og dokumentation fra den gamle standard de fleste steder kun fastholdt for de største ejendomme over 1000 ha. Generelt beder arbejdsgruppen, hvor det er relevant for en indikator, om forslag til en vægtning af kravet med størrelsesafgrænsningen på små, mellem og store skovejendomme. Arbejdsgruppen har diskuteret mulighederne for at gøre det nemmere og billigere (f.eks. 5 kr/ha/år), at være certificeret, særligt for skove under 200 ha. Der arbejdes på muligderne for et set-up, hvor gruppeledere og entreprenører i langt højere grad sikrer, at standarden efterleves på vegne af skovejeren. Når der i standarden henvises til ’skovejeren’, så er det i bredeste forstand og kan også forstås som kontraktligt overført ansvar og kan varetages af for eksempel gruppleederen eller en entreprenør.
Specifikt vil arbejdsgruppen gerne ved høringen have input til, hvordan rammerne for en driftsplan og overvågning bør tilpasses små-skove (se bilag G).
NB: Vi vil have fokus på udfordringerne og mulighederne for certificering af små-skove ved høringsworkhoppen den 25. januar. Her vil også FSC International være repræsenteret.

Den videre proces
Udkastet til den nye standard er i offentlig høring fra 14. december 2016 til 14. februar 2017. Standarden opdateres herefter af arbejdsgruppen på baggrund af kommentarer og input modtaget, og sendes herefter igen i offentlig høring i foråret i 30 dage. Efter eventuelle yderligere tilpasninger/rettelser skal FSC Danmarks bestyrelse vedtage standarden i henhold til FSC Danmarks vedtægter. Den endelige standard sendes til FSC International, som foretager en teknisk evaluering af standarden og processen, og herudfra sker den endelige godkendelse på baggrund af om FSC’s generiske indikatorer er addresseret eller om argumentationen for at droppe indikatorer er tilstrækkelig. Revideringen af den danske FSC skovstandard forventes afsluttet efteråret 2017. Den reviderede standard træder i kraft tre måneder efter den er publiceret, det vil sige forventet årsskiftet 2017/2018. FSC-certificerede skove vil da have 12 måneders indfasning af den reviderede standard. Den nye standard kan løbende evalueres og opdateres og vil fremadrettet gennemgå en revision hvert 5. år. Dette for at tilpasse ny viden, for eksempel i forhold til klimatilpasning, eller på baggrund af tilbagemeldinger fra interessenter.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208