FAQ om skov og træ


Betyder FSC, at sociale forhold i skoven er garanteret?

Medarbejder på FSC-savværk, Borneo, MalaysiaFSC er en sikkerhed for, at skovarbejderne uddannes og får sikkerhedsudstyr, en ordentlig løn og ret til at organisere sig i fagforeninger. Samtidig sikres indfødte folkeslag retten til at bruge skoven, som de tidligere har gjort, og de inddrages i skovens forvaltning. I mange af verdens fattigste lande er det også en del af den nationale FSC-skovstandard, at en procentdel af overskuddet fra skovdriften skal gå til opbygning af skoler, klinikker m.m.


Hvilke typer skove kan være certificerede?

Barritskov ved Vejle Fjord (© FSC Danmark)© FSC DanmarkAlle typer skove kan certificeres - både tropiske og tempererede. Det er med andre ord ikke kun havemøbler fra troperne, der er certificeret. Det er også produkter af de sorter, vi kender her fra Europa som eg, bøg og ask.


Hvordan adskiller FSC sig fra andre skov-certificeringsordninger?

Tabel over de mest anvendte certificeringsordninger (© FSC Danmark)© FSC DanmarkDer findes flere forskellige certificeringer inden for skovbrug, og det kan derfor være svært at gennemskue, hvordan de forskellige certificeringer adskiller sig fra hinanden. Klik her og se en tabel, hvor FSC er sammenlignet med andre certificeringsordninger.


Kan jeg være sikker på, at det ikke er regnskovstræ, jeg køber, når jeg vælger FSC?

FSC-skov, Nicaragua (© Simon Staun)© Simon StaunNej. Målet med FSC er ikke at frede regnskovene men derimod at bruge dem bæredygtigt, så de får værdi for deres ejere. Derfor kan FSC-certificeret tropisk træ også sagtens være regnskovstræ. 

Fordi FSC-mærket sikrer handel på ordentlige markedsvilkår af det træ, der kommer fra regnskoven, bliver FSC-skovene ikke udsat for rovdrift eller afbrændt. Når du køber et FSC-certificeret produkt, er du på den måde med til at bevare regnskovene. FSC-certificerede regnskove bliver en vigtig ressource for lokalsamfundene, og derfor bliver der passet på dem. Du støtter altså både mennesker, dyr og skov, når du køber tropisk træ med FSC-mærket.


Kan jeg få FSC-certificeret teak træ?

FSC-træ, Tanzania (© FSC Danmark)© FSC DanmarkDet er altid muligt at få FSC-certificeret teak. Der er dog begrænsede mængder af FSC-teak i meget høj kvalitet på verdensplan, så pris og kvalitet kan variere meget. Derfor anbefaler vi, at man bevidst vælger andre sorter. Gør man det, er man både med til at aflaste skovene og til at sikre biodiversiteten.


Hvordan finder jeg ud af, om der findes certificeret skov i det land, jeg skal købe træ i?

Skovkort (© FSC Danmark)© FSC DanmarkDet nemmeste er at slå landet op i vores database over samtlige certifikater i hele verden. Den finder du på http://info.fsc.org. Du kan også se vores seneste opdaterede kort over FSC-certificerede skove på verdensplan her.


Hvor kan jeg finde den danske skovstandard?

. (© FSC Danmark)© FSC DanmarkFind den danske skovstandard her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208