5 gode grunde som virksomhed

FSC-træ fra Nicaragua (© Johan Spanner)© Johan SpannerDer er gode grunde til, at din virksomhed skal vælge FSC-certificerede træ- og papirvarer. Læs fem af dem nedenfor.


5 gode grunde til at din virksomhed skal vælge FSC-mærkede produkter

1. Ansvar
Virksomheder påtager sig et konkret ansvar for både natur, dyr og mennesker i verdens skove, og sender således et klart signal om, at virksomheden løfter sit sociale og miljømæssige ansvar.

2. Nye samarbejdspartnere
Virksomheder, som arbejder med FSC, oplever i de fleste tilfælde, at de får adgang til nye kunder og samarbejdspartnere som direkte følge af arbejdet med FSC. 

3. Billigere end man tror
Det kan ofte lade sig gøre at finde alternative tropiske FSC-træsorter, der er billigere end de sorter, der normalt bruges. Hvis din virksomhed bruger europæiske træsorter, er der normalt ingen eller meget lav prisforskel. Certificering er også billigere, end de fleste tror, da FSC-certificering primært drejer sig om intern sporbarhed, hvilket de fleste virksomheder i forvejen har.

4. Dokumentation og sikkerhed
Virksomheder er på den sikre side med FSC-mærket. FSC er den nemmeste sikkerhed for, at det træ og papir, man køber, ikke stammer fra ulovlig tømmerhugst. Samtidig gør sporbarheden, at man nemt kan levere dokumentation, der kan bruges til at imødekomme krav i tømmerlovgivninger verden over og i forbindelse med certificering af bæredygtigt byggeri (fx Svanen og DGNB).

5. Vejen til det offentlige
FSC er den nemmeste vej til at imødekomme de nuværende og fremtidige krav om bæredygtighed fra det offentlige. I Miljøministeriets vejledning til indkøb af bæredygtigt træ og papir til offentlige indkøbere fremhæves FSC-mærket som dokumentation for "lovlighed og bæredygtighed".

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208