Feiras farvel til fattigdom

Feira Joao (© FSC Danmark)© FSC Danmark


For nogen er paradis på jorden et stykke uforstyrret natur. For andre er det at have et job. Hvis man spørger Feira Joao fra Mozambique, er det, når de to ting forenes.

Feira har oplevet fattigdom og krig på sin egen krop. Under borgerkrigen levede han som flygtning i grænseområdet ved Mali, hvor han drømte om en fremtid med et godt job og fred i landet. Det var dengang.

I dag arbejder han sammen med 170 andre i en række FSC-skovprojekter i Mozambique. Projekterne er ledet af den svenske kirke. Feira Joao mener, at arbejdet med FSC er den direkte vej ud af fattigdom. ”Før dette var her ingen initiativer, så hvordan skulle vi overhovedet kunne gøre en forskel for skovene eller os selv?”, spørger han. Med arbejdet kom håbene og drømmene for fremtiden tilbage til området. ”Men initiativerne har også bidraget på andre måder”, fortsætter han. "Pengene, der tjenes på skovene, bruges også til at bygge skoler, lave veje og lægge skinner til jernbanen." 

På den måde er det ikke kun dem, der har arbejde i skoven, der får gavn af projekterne i området. FSC sikrer nemlig, at en del af udbyttet også investeres i lokalområdet. På den måde bliver FSC en bæredygtig løsning for både natur og lokalsamfund.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208