Shymala og gummitræerne

Shymala (© FSC Danmark)© FSC Danmark


Shymala er 57 år og bor i det sydlige Indien, og om et år skal hun på pension. Hun er kendt som en af områdets stærke kvinder og har været leder i mere end 34 år på en gummifabrik i New Ambadi. Her laver de blandt andet balloner, sko og bolde ud af gummiet fra gummitræerne i en lokal FSC-skov.

Gummifabrikken får en ekstra god pris for sit FSC-gummi på den betingelse, at pengene bruges på at forbedre vilkårene for arbejderne og lokalområdet. Arbejderne har i fællesskab besluttet, hvad pengene skal bruges til. De bliver derfor nu lagt i en pulje, der skal hjælpe fabriksarbejdernes børn med at få en uddannelse. Det betyder bl.a., at Shymalas barnebarn Roopa omsider kan få sin store drøm om at blive sygeplejerske opfyldt.

For Shymala og hendes barnebarn Roopa betyder FSC ikke bare, at de er med til at bevare skoven, men også at deres egne drømme kan gå i opfyldelse.

Kig efter FSC-mærket, når du køber produkter af papir og træ, og vær med til at sikre bedre forhold for skove og mennesker verden over.

Downloads

Download historien om Shymala og gummitræerne som pdf her:

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208