Tran og havemøblerne

Tran (© FSC Danmark)© FSC Danmark


Tran er 26 år og bor med sin familie i Vietnam. Som så mange andre vietnamesiske mænd forsørger han alene sin familie og er derfor dybt afhængig af at have et fast arbejde.

Hvis man som Tran vil arbejde i Vietnam, må man tit finde sig i dårlige arbejdsforhold, dårlig løn og ustabile ansættelser.

Men Tran er en af de heldige vietnamesere. Han har nemlig gennem de sidste tre år arbejdet med bæredygtigt FSC-træ på en fabrik ejet af Scancom. Her laver man FSC-mærkede møbler til det vestlige marked. Og Tran producerer de mange havemøbler med god samvittighed. For han ved, at FSC-mærket på træet betyder, at der passes på skovene, hvor træet kommer fra og at man ikke fælder mere træ, end skoven selv kan nå at reproducere.

Fabrikken, Tran arbejder på, har stor succes. Mange forhandlere af havemøbler kræver nemlig i dag, at deres produkter er FSC-mærkede og at arbejderne får ordentlige forhold. Derfor ved Tran, at han også fremover har et godt arbejde, der kan forsørge ham og hans familie.

Downloads

Download historien om Tran og havemøblerne som pdf her:

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208