5 veje til varen

FSC-certificeret FDB-møbler fra COOP (© COOP)© COOPFølg ét eller flere af rådene her på siden for at finde det FSC-produkt eller den FSC-virksomhed, du leder efter. Du kan læse mere om, hvordan du kontrollerer en FSC-certificeret vare her.


  • Find FSC-certificerede virksomheder og skove på info.fsc.org. Her kan du bl.a. tjekke gyldigheden af virksomhedernes sporbarhedscertifikat (CoC-certifikat) og finde deres produktgrupper. Du kan også søge på produkter ud fra almene produktbetegnelser som papir, emballage, råtræ, indendørsmøbler osv.
  • Spørg din forhandler / find en forhandler. Det er sandsynligt, at din forhandler både har ikke-certificerede og FSC-certificerede produkter af samme slags. Spørg og kig efter FSC-mærket det pågældende sted. Ved at spørge er du også med til at sende et stærkt signal til forhandleren og få flere FSC-produkter frem på hylderne. Virksomhederne kontakter som regel os, når blot 4-5 mennesker har spurgt dem. Så der er ikke langt fra efterspørgsel til udbud med FSC-certificerede varer. Du kan derfor nemt gøre en forskel som forbruger. Du kan også søge efter forhandlere af FSC-mærkede produkter her.
  • Spørg FSC Danmark. Vi har en stor viden om, hvilke FSC-produkter, der er på markedet, så tøv ikke med at kontakte os. Skriv blot til info at fsc point dk, og vi vil kontakte vores store netværk inden for FSC-systemet. Forespørgelsen skal være på engelsk og indeholde informationer som: træsort, antal, produktbeskrivelse og lign.
  • Er du offentlig eller privat indkøber, har vi udarbejdet en vejledning til, hvordan du skal forholde dig ved indkøb af FSC-produkter. Du finder den her.
  • Find FSC-certificerede virksomheder og skove på www.marketplace.fsc.org (for professionelle indkøbere) Her kan du finde oplysninger om FSC-certificerede virksomheders produkter. Denne database er global. Opret evt. en brugerprofil og få adgang til detaljerede kontaktinformationer. Bemærk: Databasen er frivillig, og det er derfor ikke sikkert, at du kan finde alle FSC-certifikatholderne her. Leder du efter detailhandlere, som sælger FSC-produkter, så søg efter dem her
© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208