Politisk arbejde

Tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (© FSC Danmark)© FSC DanmarkFSC Danmark arbejder også politisk med at sætte FSC og bæredygtig skovdrift på dagsordenen.

Vi arbejder konkret med at fremme kendskabet til FSC hos kommunerne, de enkelte indkøbere og hos de danske politikere. Samtidig deltager vi i debatter og høringer og stiller spørgsmål til politikere og embedsmænd i sager, som påvirker FSC.


Vi lytter til vores medlemmer

Mange konkrete politiske projekter er startet med et behov eller ønske fra medlemmerne af FSC Danmark. Eksempelvis udarbejdede vi en rapport og anbefaling til Miljøministeriet i 2012 for at sætte fokus på, at mange af vores medlemmer oplever, at den offentlige indkøbsvejledning til træ og papir ikke bliver brugt.  Det resulterede i en debat i Politiken samt opfølgning med Miljøminister Ida Auken i 2013. 

Et andet eksempel på politisk arbejde handler om rabat på den reklameafgift, som skal indføres i 2013. Her arbejder vi via henvendelser til ordstyrere og Skatteministeren på at gøre FSC-mærkede tryksager rabatgivende.

Offentlige indkøb

Vi har gennemført flere kampagner rettet imod indkøberne i de danske kommuner. Blandt andet rejste vi rundt til landets største kommuner med vareprøver fra vores medlemmer. Disse delte vi ud til indkøberne over en snak om FSC og retningslinjerne i Indkøbsvejledningen.  Samtidig delte vi FSC-certificerede borgmesterhamre ud til borgmestrene i kommunerne.

Vi har over en årrække også udgivet FSC Greenpages, som er en indkøbsguide til, hvor og hvem der forhandler FSC-varer. Bogen er blevet sendt til indkøbere i det offentlige og private. Efterfølgende ringede vi de enkelte indkøbere op til en snak om FSC.

Hvis du har en politisk sag, som er i FSC’s interesse, vil vi altid gerne høre fra dig.

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208