FSC's udbredelse

Flere og flere forbrugere går efter bæredygtige produkter, når de handler ind (© FSC A.C.)© FSC A.C.Både udbredelsen af FSC-certificerede skove, FSC-certificerede produkter og kendskabet til FSC er støt stigende. 

Læs mere herunder.


Skovene breder sig

Skovkort (© FSC Danmark)© FSC DanmarkArealet af FSC-certificerede skovområder er stigende. Hvert år bliver mere skov FSC-certificeret som direkte resultat af den øgede opmærksomhed på mærket og interessen for at passe på verdens skove. Det betyder endnu mere ansvarlig skovdrift til gavn for naturen og os mennesker.

Antallet af danske FSC-certificerede skove breder sig også i landskabet. Næsten halvdelen af de danske skove er certificeret, herunder statsskovene.

I januar 2017 var knap 197 millioner hektar skov FSC-certificeret på verdensplan. Det svarer cirka til 47 gange Danmarks areal.

Klik her og se udbredelsen af FSC-certificerede skove på verdensplan og andre fakta og tal om FSC-certificering (download den seneste "Facts and Figures").

denne side kan du downloade den seneste Market Info Pack med infomationer om FSC's vækst i skovareal, markedstrends og FSC's betydning.

Det etiske forbrug eksploderer

Flere og flere forbrugere går efter bæredygtige produkter, når de handler ind (© Benjamin Ealovega, WWF UK)© Benjamin Ealovega, WWF UKDet etiske forbrug er stærkt stigende, og økologi, miljø og bæredygtighed er i forbrugernes og virksomhedernes søgelys. Og tendensen ser ud til at brede sig.

Bæredygtighed og økologi spiller også en væsentlig rolle, når danskerne handler ind. Næsten 66 % af de danske forbrugere mener, at det er vigtigt, at en vare er bæredygtig i forhold til miljø, mennesker og økonomi, og ca. 50 % mener, at det er vigtigt, at varen er økologisk.

Det gælder også med FSC. 50 % af danskerne kender FSC-mærket, og 10 % af dem, som kender mærket, kigger altid efter det, når de handler ind, mens 35 % gør det ofte. Godt 27 % af de danskere, som kender FSC-mærket, har købt et eller flere FSC-produkter inden for de sidste to år. Danskerne forbinder oftest FSC med havemøbler, papir, aviser og magasiner.

Etisk forbrug er med andre ord for alvor kommet på dagsordenen internationalt, og tusindvis af virksomheder forsøger nu aktivt at gøre deres produkter lidt grønnere. Læs hvorfor virksomheder vælger FSC-certificering her.

Så mange kender FSC-mærket

Kendskabet til FSC-mærket stiger støt og f.eks. i Kina skønnes det, at kendskabet er fordoblet over de sidste par år. Nedenfor kan du se de seneste kendskabstal fra en række af verdens lande.

LandKendskabsprocent
Australien23% (2013)*
Belgien34% (2013)**
Brasilien32% (2013)*
Canada29% (2012)***
Danmark50% (2013)****
England38% (2013)**********
Finland11% (2012)*****
Frankrig51% (2013)*
Holland74% (2014)******
Hong Kong36% (2013)*
Indien53% (2013)*
Japan11% (2013)*
Kina49% (2013)*
Letland8% (2012)*******
Norge4% (2012)*****
Rusland7% (2010)********
Spanien40% (2013)*
Sydafrika37% (2013)*
Sverige14% (2012)*****
Schweitz68% (2011)*********
Tyskland68% (2013)*
USA21% (2013)***********
  • * Gfk Global Brand positioning Research på vegne af FSC International
  • ** Listen (på vegne af FSC Belgium)
  • *** Hotspex
  • **** Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • ***** Tetrapak
  • ****** Kien
  • ******* TNS Latvia
  • ******** FSC Russia
  • ********* WWF
  • ********** GfKNOP på vegne af FSC UK
  • ***********IPSOS

Tal henviser til hjulpet kendskab

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208