Udformning af procedure

FSC Danmark hjælper jer med at udforme jeres procedure (© FSC Danmark)© FSC DanmarkSom medlem af FSC Danmark kan du både få hjælp til at udforme din procedure, hvis du står overfor at blive FSC-certificeret, men også til at optimere din nuværende procedure, hvis du allerede har FSC-certificering.

Læs mere nedenfor.


Udformning af CoC-procedure

Det tunge arbejde med at udforme en god FSC CoC-procedure er en af grundene til, at virksomheder melder sig ind i FSC Danmark. FSC Danmark yder gratis hjælp til at udvikle en god og gennemtænkt procedure, som benytter sig af de arbejdsgange, der i forvejen eksisterer i virksomheden, fremfor at finde på nye.

Ofte viser det sig, at en god procedure sparer omkostninger her og nu i form af udgiften til certificeringsfirmaet, fordi de så skal bruge færre timer på virksomheden, og virksomheden bruger færre interne timer på at opsætte proceduren. Samtidig betyder en god procedure også besparelser i det lange løb, da mængden af de ekstra arbejdsgange bliver minimeret i det daglige.

Optimering af eksisterende procedurer
Som en del af FSC Danmarks medlemsservice gennemgår vi også eksisterende FSC-procedurer for at gøre dem lettere at arbejde med i hverdagen. 

Vi oplever ofte, at vi kan spare virksomheder for besværlige arbejdsgange og unødvendige omkostninger blot ved at bygge procedurerne smartere op og luge ud i krav, som ikke længere gør sig gældende. 

© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208