Nyheder


Torsdag, 08 september 2016
Arla serverer FSC® til morgenkaffen

I de kommende fire uger kan du lære lidt mere om FSC, når du hælder mælk i din morgenkaffe. Arla kører nemlig en oplysningskampagne om FSC på alle Harmonie-mælkekartonerne.


Arla, der i en årrække har brugt FSC-certificerede kartoner til deres produkter, sætter nu gang i en kampagne på Arla Harmonie-mælkekartonerne, der skal vise forbrugeren hvad FSC-mærket betyder. De FSC-certificerede kartoner er en del af Arlas Nul Spild-program, og med kampagnen håber man, at de danske forbrugere vil blive opmærksomme på betydningen af FSC-mærket.

Vi er meget glade for, at Arla vil være med til at udbrede kendskabet til FSC. Med kampagnen er der forhåbentlig flere forbrugere, der vil blive opmærksomme på betydningen af FSC-mærket, og dermed blive i stand til at træffe bevidste valg om at købe bæredygtige træ- og papirprodukter,” udtaler Ida Rehnström, kommunikationsarsvarlig hos FSC Danmark.

FSC-kampagnen på Arla Harmonie-kartonerne kører til og med uge 39.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208