Nyheder


Torsdag, 16 marts 2017
Controlled Wood (CW)-kategori 2 i høring i marts måned

(© FSC A.C.)© FSC A.C.

CW-kategori 2 vedrørende risikoen for, at menneskerettigheder og traditionelle rettigheder ikke overholdes i danske skove er i høring. Udkastet, som du kan kommentere på indtil 31. marts, konkluderer ”lav risiko”.


I 2015 publicerede FSC nye procedurekrav for udvikling af Nationale Risikovurderinger for Controlled Wood. Det er de risikovurderinger, som virksomheder der ønsker at sælge eller bruge ikke-FSC-certificeret træ som FSC Controlled Wood, skal følge. Imens de Nationale Risikovurderinger tilpasses de nye procedurer, har FSC International bedt kompetente konsulenter om at gennemføre såkaldte Centrale Nationale Risikovurderinger (CNRA) for en række lande, herunder Danmark, for alle fem risikokategorier efter de nye procedurekrav.

Den danske Centrale Risikovurdering af de første fire kategorier - 1, 3, 4 og 5 - var i høring i foråret 2016 og konkluderede ’lav risiko’ for alle på nær kategori 3 ”Træ fældet i skove, hvor høje bevaringsværdier (HCV) trues af skovdriften”. Efter konsultation med eksperter og en offentlig høring blev der konkluderet ’specified risk’. Download risikovurderingen af disse fire kategorier i bunden af siden.

Kategori 2 i høringfrem til 31. marts
Nu er også den sidste kategori (2) ”Træ fældet uden overholdelse af traditionelle rettigheder og menneskerettigheder” blevet vurderet af en konsulent. Denne vurdering er nu i høring indtil 31. marts 2017 og udkastet konkluderer, på trods af de strammede procedurekrav, at der fortsat er ”lav risiko” for, at træ fældet i Danmark er fældet uden overholdelse af traditionelle rettigheder og menneskerettigheder. Du kan downloade udkastet til denne risikovurdering i bunden af siden sammen med de øvrige høringsmaterialer.

På baggrund af høringssvarene vil den Centrale Risikovurdering for kategori 2 blive endeligt færdiggjort. Efter godkendelse og offentliggørelse vil den samlede Centrale Risikovurdering erstatte den nuværende Nationale Risikovurdering (NRA) fra 2014. Herefter skal virksomheder referere til den Centrale Risikovurdering i forbindelse med deres risikovurderinger af ikke-FSC-certificeret træ fra danske skove og efterlevelse af Controlled Wood-standarden FSC-STD-40-005.

Den samlede danske Centrale Risikovurdering er nu planlagt til at blive offentliggjort d. 18. maj 2017. Virksomheder vil herefter have 6 måneder til at implementere kontroltiltag, de såkaldte Control Measures (CM), for kategorier, hvor der er konkluderet ’specified risk’.

Giv din mening til kende
FSC International og FSC Danmark inviterer alle interessenter til at kommentere på udkastet til risikovurderingen. Interessenter bedes sende hørningssvar til kategori 2-risikovurderingen til Tatjana Stutzkowsky (t.stutzkowsky@fsc.org) senest 31. marts 2017. Høringsdokumenterne kan downloades nederst på siden.

Læs mere om høringen her.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt Sofie Tind Nielsen på 61664248 eller sofie at fsc point dk.



© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208