Nyheder


Onsdag, 10 januar 2018
FSC Danmark er blevet medlem af DIEH

FSC Danmark er blevet medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel, DIEH.


DIEH er en landsdækkende medlemsorganisation placeret i København. I 2008 stiftede fagbevægelsen, erhvervslivet og en lang række folkelige organisationer DIEH for sammen at sikre etisk og forsvarlig handel og produktion. Organisationen arbejder ud fra et almennyttigt grundlag på at fremme international handel, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder, og som samtidig tager hensyn til miljøet.

”I FSC Danmark er vi glade for at være blevet medlem af DIEH, der ligesom FSC Danmark er en medlemsorganisation. Selvom vores to organisationer på nogle områder beskæftiger sig med forskellige fagområder, er der en del overlap, og DIEH og FSC Danmark kan derfor samarbejde og drage nytte af hinanden,” fortæller Loa Dalgaard Worm, Sekretariatsleder hos FSC Danmark.

DIEH har i dag 85 medlemmer, og deres medlemmer repræsenterer et bredt udsnit af erhvervslivet, offentlige instanser, fagbevægelsen og folkelige organisationer.

Du kan læse mere om DIEH her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208