Nyheder


Mandag, 14 maj 2018
FSC offentliggør nye Controlled Wood-risikovurderinger

(© FSC A.C.)© FSC A.C.

Godkendte FSC-risikovurderinger for Østrig, Georgien, Tyskland, Guatemala, Italien, Sydafrika og Schweiz er nu tilgængelige.


FSC-risikovurderinger bestemmer risikoen for at købe uacceptabelt materiale i henhold til de fem Controlled Wood-kategorier. Vurderingerne skal bruges af organisationer, der ønsker at blande ikke-FSC-certificeret træ i FSC MIX-produkter eller videresælge det som FSC Controlled Wood i henhold til FSC-STD-40-005 - kravene til indkøb af FSC Controlled Wood.

Controlled Wood-kategorierne for nedenstående lande blev godkendt den 3. april 2018, og de skal derfor anvendes ved implementeringen af Contolled Wood-standarden.

Risikovurderingen konkluderer lav risiko for alle risikovurderingsindikatorer for landene Østrig, Tyskland, Sydafrika og Schweiz. Det betyder, at hvis du køber Controlled Wood fra disse lande, så skal du sikre, at der ikke er risiko for sammenblanding med ikke-kvalificerede materialer, f.eks. fra lande med høj risiko. Herudover skal du ikke gennemføre yderligere foranstaltninger for at sikre, at materialet overholder FSC’s krav til Controlled Wood.

Risikovurderingen for Georgien, Guatemala og Italien konkluderer hver især specificeret risiko for forskellige indikatorer. Det betyder, at hvis du vil indkøbe Controlled Wood fra de nævnte lande, så skal du gennemføre kontrolforanstaltninger med henblik på at nedbringe de identificerede risici.

Du kan finde mere information om de fem risikokategorier her. Og du kan se ovenstående og andre godkendte risikovurderinger ved at besøge FSC Document Center. Du kan desuden følge med i udviklingen i alle risikovurderinger ved at se FSC-risikovurderingsplanen.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208