Nyheder


Tirsdag, 05 juni 2018
Milepæle og markedstendenser i 2017: Hent FSC Danmarks årsrapport og få det hele med!

FSC Danmarks årsrapport 2017

I 2017 nåede FSC Danmark og FSC-netværket en række vigtige milepæle. Dem og meget andet kan du læse mere om i FSC Danmarks årsrapport for 2017.


Vi kunne næsten ikke få armene ned, da vi i efteråret 2017 rundede vi 100 medlemmer - en tidobling, siden holdet bag FSC-sekretariatet for alvor startede op for 12-13 år siden.

Danske virksomheder og organisationer omfavner bæredygtighed og tager deres del af ansvaret for at løse de klima- og miljøproblemer, vi står overfor, og sammen har vi rykket markedet for FSC i Danmark – og faktisk også i hele Norden. Den FSC-certificerede markedsandel i Danmark er højere end nogensinde, og vi er allerede godt på vej mod de 30%, som er vores målsætning for 2020.

Også CSR-markedsføring er ved at rykke helt i front, og Loa Dalgaard Worm, Strategisk Direktør hos FSC Danmark, fortæller:

”Vi glæder os hver eneste gang, en af jer fortæller os om planer om at bruge jeres FSC-satsninger aktivt i forbrugermarkedsføring eller spørger, om vi skal lave noget sammen. Det viser, at I er på forkant og dermed i første række til også at indløse de økonomiske fordele af jeres arbejde med socialt ansvar og miljø.”

Hos FSC Danmark ser vi også en tydelig tendens til, at flere og flere certificerede virksomheder sætter ambitiøse mål for mærkning og certificering af træ- og papirprodukter og melder ambitiøse FSC-politikker ud. Den tendens har vi besluttet, at vi gerne vil hylde, og vi har derfor startet et nyt koncept, hvor vi fremover én gang årligt vil uddele 100%-diplomer til de ambitiøse virksomheder. Hvis du gik du glip af vores årsdag, kan du se, hvem der blev hædret med diplomer her.

Fælles nordisk kampagne
Tilbage i 2016 lovede vi, at vi ville begynde at fokusere mere på forbrugerne som målgruppe, og det er et af de helt store fokusområder hos FSC Danmark lige nu, hvor vi snart lancerer en stor fælles nordisk forbrugerkampagne. Kampagnen inspirerer på en underholdende måde til at vælge certificerede produkter, når man køber produkter af træ og papir.

Hent årsrapporten og læs mere her


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208