Nyheder


Fredag, 26 oktober 2018
Dansk Erhverv inviterer til konference: Mærk verdensmålene

Bliv klogere på, hvordan mærkningsordninger kan bruges af virksomheder til at fremme bæredygtighedsindsatsten med de 17 Verdensmål.


Dansk Erhverv, som er medlem af FSC Danmark, vil fremme brugen af mærkningsordninger og FN’s Verdensmål hos danske virksomheder. De inviterer nu private og offentlige organisationer til konference d. 5. december, hvor der er fokus på dialog og networking omkring et nyt inspirationskatalog til EU-kommissionen.

Guide skal hjælpe virksomheder med at implementere og kommunikere verdensmål
Konferencen vil giver deltagerne inspiration til, hvordan de kan benytte mærkningsordninger til at integrere FN’s Verdensmål i deres forretning eller organisation. Dansk Erhverv er i gang med at udarbejde et inspirationskatalog til EU-kommissionen, som skal hjælpe virksomheder og organisationer med at implementere verdensmålene og kommunikere indsatserne. På dagen vil deltagerne få mulighed for at komme med inputs og formidle egne bidrag til inspirationskataloget.

Eksperter, mærkningsordninger og offentlige organisationer
På konferencen, som afholdes i København, vil der være taler fra både meningsdannere og eksperter, virksomheder, mærkningsordninger og offentlige institutioner. De vil give gode råd og vejledning om, hvordan man forbinder sine mærkningsordninger med FN’s Verdensmål. Dagens konferencier er Signe Wenneberg, som er den første privatperson, der har bygget et FSC-certificeret hus i Skandinavien.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208