Nyheder


Fredag, 07 december 2018
MØD ET MEDLEM: Estrup Nature

Certificeringsmanager Kathrine Bjørn

FSC Danmark er en mangfoldig organisation med over 100 medlemmer, og en af vores styrker er samarbejdet på tværs af brancher og interesser. Men ved du, hvem vores medlemmer er? I ”Mød et medlem” stiller vi et af vores medlemmer syv hurtige spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende.


Navn:
Kathrine Bjørn

Stilling:
Certificeringsmanager

Organisation:
Estrup Nature

Hvornår blev I medlem af FSC Danmark?
Marts 2018

Hvornår fik I jeres certifikat?
Vi fik vores FSC-gruppecertifikat* (GFA-COC-003142) og blev gruppeadministrator i februar 2018.

Hvad laver Estrup Nature?
Estrup Nature er et konsulentfirma, hvor vi hjælper små og store virksomheder, der beskæftiger sig med træ- og papirprodukter, med at blive sporbarhedscertificeret.
Vi har i en årrække beskæftiget os med miljøvenlige og bæredygtige produkter, som har givet os en indsigt, passion og kompetencer indenfor arbejdet med bæredygtighed. Vi mener, at bæredygtighed skal være tilgængeligt for alle; derfor er vores mission, at alle virksomheder, uanset størrelse, skal have mulighed for at få et FSC-certifikat og støtte op om FSC’s gode værdier.

Hvorfor er FSC vigtigt for jer?
FSC er vigtigt, fordi vi er et miljømæssigt, socialt og økonomisk ansvarligt firma. Vi valgte at blive FSC-certificeret på grund af FSC’s gode formål og for at kunne facilitere gruppecertificeringer for mindre virksomheder, så de kan blive FSC-certificeret til overkommelige udgifter og opnå fordele i produktion, salg og markedsføring. Desuden er vi blevet medlem af et godt fællesskab, hvor FSC Danmark gør en stor indsats for at udbrede det gode budskab, der skal beskytte naturen og menneskets fælles fremtid.

Læs mere om Estrup Nature her.

*Læs mere om gruppecertificering her.

Se alle FSC Danmarks medlemmer her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208