Nyheder


Mandag, 28 januar 2019
FSC trækker OCP tilbage og lancerer et nyt dataformateringsværktøj

FSC Danmark lancerer dansk OCP-manual og tilbyder kursus om OCP

FSC fortsætter sit fornyede fokus på digitale løsninger, der giver størst mulig værdi for vores interessenter, og derfor annoncerer vi nu Falcon-værktøjet, der vil blive udgivet inden udgangen af ​​februar 2019. Falcon vil hjælpe certificerede virksomheder med at få data klar til Transaction Verification, såfremt de er underlagt krav om at skulle leve op til dette. Samtidig lukker den nuværende version af Online Claims Platform (OCP). Brugere af OCP vil blive supporteret indtil udgangen af ​​maj 2019. Skriv til support at fsccredibility.zendesk point com, hvis du bruger OCP og har brug for hjælp.


FSC tilbyder et nyt værktøj, Falcon, til at kontrollere dataformateringen af data til Transaction Verification. Værktøjet er udviklet med udgangspunkt i indsamlet brugererfaring med FSC Transaction Verification i løbet af de sidste to år. Værktøjet skal reducere den administrative byrde ved Transaction Verification for certificerede virksomheder og certificeringsfirmaer. Betaversionen Falcon forventes at være tilgængelig inden udgangen af ​​februar 2019.

Samtidig meddeler FSC også, at FSC Online Claims Platform (OCP) lukker. Vi vil støtte alle aktive brugere indtil udgangen af ​​maj 2019 og vil aktivt hjælpe brugerne med at overgå til Falcon-værktøjet og/eller på anmodning hjælpe brugerne med at hente deres gemte data ud af OCP platformen, før de slettes. Skriv til support at fsccredibility.zendesk point com, hvis du bruger OCP og har brug for hjælp.

Michael Marus, Global CIO og direktør for IT hos FSC International, kommenterer: " Vi er dybt engagerede i visionen om et stærkere FSC-system understøttet af teknologiløsninger – det var denne vision, som i første omgang gjorde, at vi udviklede OCP. Men vi er også klar over, at OCP ikke er kompatibelt med vores certificerede virksomheders nuværende behov eller vores langsigtede plan for digitale værktøjer. Mange af certificerede virksomheder, store og små, ser på systemer, der er inspireret af blockchain til at hjælpe dem med at validere deres handler, mens andre søger værktøjer, der vil hjælpe dem med at oprette og vedligeholde deres CoC-certifikat på en simpel måde.
Han fortsætter:

" Hos FSC ved vi, at digitale løsninger og værktøjer vil styrke FSC og direkte understøtte vores interessenters behov. Falcon er det første lille og enkle trin på vejen mod værktøjer, der er baseret på brugernes behov. Det sigter mod at reducere den administrative byrde ved Transaction Verification ved at løse det største problem i dataindsamlingsprocessen: at Excel-arkene, der indsendes af certificerede virksomheder, ofte indeholder formateringsfejl – fejl der er lavet utilsigtet af personen, der har udfyldt skemaet. Det være et komma, hvor der ikke skal være et, eller en kode for en produktgruppe, der ikke findes. Disse fejl gør, at Excel-arkene sendes frem og tilbage mellem den certificerede virksomhed, auditøren og ASI - og det tager tid og koster penge for alle parter. Falcon fjerner dette problem ved at finde fejlene, før skemaet sendes afsted."

For at afhjælpe denne administrative byrde, der skyldes formateringsfejl, tilbyder FSC Falcon-værktøjet til at hjælpe dem, der har brug for hjælp til at kontrollere formatet og ensartetheden af ​​de data, de sender, og dermed undgå at excel-arket skal sendes frem og tilbage som følge af fejl.

Falcon er et simpelt Excel-formateringsværktøj, der er lokalt hostet, hvilket betyder, at data ikke skal uploades til en cloud-løsning eller på anden måde opbevares uden for firmaets firewalls. Falcon giver FSC-certificerede virksomheder mulighed for at forberede sig på transaction verification ved at lade certificerede virksomheder nemt kontrollere deres transaction verification Excel-ark, før de sendes til deres auditor.

Mere avancerede værktøjer planlagt i 2019
I 2019 tilstræber FSC at pilotteste af en blockchain-løsning med det formål at sænke omkostningerne for certificering dramatisk og samtidig styrke integriteten af ​​FSC-krav. Vi mener, at nye teknologier som blockchain kan anvendes på måder, der udvider rækkevidden af ​​certificering til små og mellemstore virksomheder.

Hvis du er interesseret i at lære mere om dette nye tiltag, opfordrer vi dig til at følge vores gruppe på LinkedIn kaldet FSC Digital Innovations.

Læs mere om Falcon her
Læs mere om lukningen af her


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208