Nyheder


Fredag, 24 maj 2019
MØD ET MEDLEM: LUND & STAUN

Bent Skaarup Lindhardt, Lund & Staun

FSC Danmark er en mangfoldig organisation med 114 medlemmer, og en af vores styrker er samarbejdet på tværs af brancher og interesser. Men ved du, hvem vores medlemmer er? I ”Mød et medlem” stiller vi et af vores medlemmer fem hurtige spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende.


Navn:
Bent Skaarup Lindhardt

Stilling:
Marketingkoordinator

Hvornår blev I medlem af FSC Danmark?
2015

Hvornår blev I FSC-certificeret?
Begyndelsen af 2016 (FSC-C127979)

Hvad laver Lund & Staun?
Vi er et byggefirma, som arbejder i Nord- og Midtjylland. Blandt vores projekter er børnehaver, skoler og kontorombygninger samt blandt andet tilbygninger og tagudskiftninger for husejere og ejerforeninger. Vi er ca. 80 medarbejdere, hvoraf de fleste er tømrere, murere og lærlinge.

Vi har også en serviceafdeling, som fortrinsvist arbejder for virksomheder og boligforeninger. Derudover producerer vi kundetilpasset inventar og andre specialopgaver på vores snedkerværksted.

I 2016 opnåede vi at blive Danmarks første FSC-certificerede entreprenør.

Hvilke FSC-certificerede projekter laver I?
Vi har blandt andet bygget FSC-certificerede terrasser for privatkunder og inventar ude og inde for især virksomheder i oplevelsesbranchen.

Hvorfor er FSC vigtigt jer?
Det er vigtigt for os at bidrage til en bæredygtig udvikling i byggebranchen. Træ er et af de vigtigste råmaterialer, vi har, og som tømrerfirma har vi et ansvar for at tage hånd om det. FSC-mærket gør det desuden nemt at vise vores kunder, at vi både kan og vil levere bæredygtige løsninger.


Læs mere om Lund & Staun her.

Se alle FSC Danmarks medlemmer her.

Mød andre medlemmer her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208