Nyheder


Tirsdag, 27 august 2019
Mød et medlem: STEP

FSC Danmark er en mangfoldig organisation med 118 medlemmer, og en af vores styrker er samarbejdet på tværs af brancher og interesser. Men ved du, hvem vores medlemmer er? I ”Mød et medlem” stiller vi et af vores medlemmer fem hurtige spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende.


Navn:
Henrik Lomholt

Stilling:
Projektleder og Miljøkoordinator

Hvornår blev I medlem af FSC Danmark?
2004

Hvornår blev I FSC-certificeret?
2002

Hvad laver STEP?
STEP er et full service kommunikationshus. Vi har både kommunikationsbureau og trykkeri. I STEP Supply spænder produktsortimentet vidt, men dækker primært traditionelle grafiske opgaver som bøger, magasiner, brochurer, løsblade, kort, plakater, osv. Men vi søger til stadighed at produktudvikle og udvide sortimentet.

Hvilke FSC-certificerede produkter fører I?
Vores standardproduktion og de papirkvaliteter, vi har valgt som huskvaliteter, er FSC-certificerede. Miljøindsatsen har stået på i så mange år, at det i dag er en naturlig og integreret del af hverdagen blandt alle medarbejdere i vores virksomhed.

Senest har vi med held eksperimenteret med print på FSC-mærkede træfiberplader af forskellig slags. Det betyder, at STEP i dag er leveringsdygtig i FSC-mærkede printede træbaserede plader som f.eks. Troldtekt-træbetonplader, OSB-plader fremstillet af aflange finerspåner, krydsfiner og traditionelle spånplader.

Hvorfor er FSC vigtigt for jer?
Som kommunikationsvirksomhed ser vi det som en særdeles vigtig opgave at deltage aktivt i en målrettet indsats for at støtte en bæredygtig fremtid. Det gør vi bl.a. ved at bruge FSC som et strategisk vigtigt værktøj rettet mod fremtidens indkøbere og marked.

STEP har i mere end 21 år arbejdet aktivt for et bedre miljøet. Allerede i 1998 havde virksomheden (dengang Svendborgtryk) licens til Svanen, men også implementeret miljøledelse ISO14001.

I 2002 blev vi som den fjerde virksomhed i Danmark FSC CoC-certificeret. Vores trykkeri var således blandt de allerførste trykkerier i landet, der bevidst og målrettet valgte at tilbyde bæredygtige grafiske løsninger.

Vi holder os løbende ajour med den nyeste viden på miljø- og klimaområdet. På den måde er vores konsulenter og projektledere godt rustet til at møde og rådgive vores kunder om klimavenlige og bæredygtige løsninger med lavest mulig miljøbelastning.


Læs mere om STEP her.

Se alle FSC Danmarks medlemmer her.

Mød andre medlemmer her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208