Nyheder


Mandag, 16 marts 2020
FSC Danmark inviterer til årsdag og generalforsamling

Tirsdag d. 12. maj afholder FSC Danmark årsdag og generalforsamling. Vær med til en dag i skovens og fællesskabet tegn beriget af oplæg fra inspirerende virksomheder.


FSC Danmarks årsdag udsættes til 17. september 2020. Generalforsamlingen afholdes fortsat tirsdag d. 12. maj som et virtuelt arrangement. Læs mere her.

FSC Danmark inviterer til en spændende årsdag under temaet ”Sammen i skoven – sammen om bæredygtighed”. På årsdagen samles dansk erhvervsliv og NGO’er til en spændende dag med fokus på FSC, bæredygtig skovdrift og netværk.

”Vi synes, det giver rigtig god mening at bringe vores årsdag helt ud i skoven med det nuværende fokus på træ, bæredygtighed og biodiversitet i samfundet. Vores mange interessenter leverer et stort positivt bidrag til den dagsorden, og det glæder vi os til at vise på årsdagen”, siger Søren Dürr Grue, direktør i FSC Danmark.

Årsdagen indledes med FSC Danmarks åbne generalforsamling. Her kan du høre om FSC Danmarks milepæle i 2019, og hvilke projekter og initiativer der venter i 2020. Resten af dagen skal vi bl.a. ud i skoven og høre om skovdrift, certificering og hvordan man i praksis tager hensyn til natur, biodiversitet og sikrer gode sociale forhold i den drevne skov. Vi kommer også omkring emner som ”FSC® i 2030”, ”Mere dansk FSC-certificeret skov” og hvordan man som organisation kan tage det næste skridt i den grønne omstilling.

Du kan høre oplæg fra blandt andet HedeDanmark, Aarhus kommune, Troldtekt, Danmarks Naturfredningsforening, Skagerak Denmark og mange flere, som skal inspirere os alle inden for FSC og bæredygtighed.

Se det fulde program og tilmeld dig her.

Praktisk
Årsdagen er åben for alle og gratis at deltage i. Kun medlemmer af FSC Danmark har stemmeret under generalforsamlingen.

Arrangementet afholdes tirsdag d. 12. maj fra 09:30 – 16:00 hos Konferencestedet i de naturskønne skrænter ved Skåde Bakker i det sydlige Aarhus.

Tilmelding
Tilmelding skal ske seneste fredag d. 1. maj. Tilmeld dig her.

Generalforsamling
Se den foreløbige dagsorden for generalformsalingen her. På siden kan du også finde information om opstilling til bestyrelsen og punkter/forslag til dagsordenen.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208