Nyheder


Torsdag, 02 juli 2020
Nyt tiltag for at komme falske FSC-claims til livs

Du kan nu downloade et vejledningsdokument (advice note) og en procedure, der introducerer nye tiltag, der skal forhindre falske FSC-claims, og beskriver hvordan de identificeres og straffes.


Det nye tillæg til FSC’s standarder skal sikre forsyningskædens integritet og adressere falske claims i handlen med FSC-certificerede materialer. Vejledningsdokumentet præciserer begrebet "falske claims" og introducerer flere nye koncepter og processer til håndtering af FSC-claims (fx FSC 100% og FSC Mix Credit) på salgsdokumenter og brugen af FSC’s varemærker.

Procedure for bøder
I den nye procedure beskrives det, hvordan tilfælde af bevidst falske claims straffes baseret på alvoren af det falske claim, hvor lang tid det falske claim var synligt og organisationens kapacitet generelt. Proceduren beskriver også, hvilke skridt man kan tage, efter bevidst falske claims opdages. Den nye procedure skal sikre FSC-forsyningskædernes integritet og gør opmærksom på de økonomiske konsekvenser, som misbrug af FSC-systemet eller FSC’s varemærker har.

Du kan finde begge dokumenter her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208