Nyheder


Mandag, 07 december 2020
Mød et medlem: CBI Danmark

FSC Danmark er en mangfoldig organisation med over 120 medlemmer, og en af vores styrker er samarbejdet på tværs af brancher og interesser. Men ved du, hvem vores medlemmer er? I ”Mød et medlem” stiller vi et medlem fem hurtige spørgsmål, så du kan lære dem bedre at kende.


Navn
Per Kragelund Thomsen

Stilling
Direktør og ejer

Hvornår blev I medlem af FSC Danmark?
2019

Hvornår fik I en FSC-markedsføringslicens? 
I 2019 blev vi den første danske papirisoleringsvirksomhed med licens til at promovere FSC-mærket papirisolering med FSC’s brand.

Hvad laver CBI Danmark?
CBI Danmark A/S er landets største leverandør af papirisolering samt totalløsninger. Isocell papirisolering er et af de bedste produkter til bæredygtigt byggeri. Vi leverer desuden træfiberisolering, Airtight produkter, Isowind ventilationsplader, indblæsningsmaskiner og alt i tilbehør dertil.

Vi har otte engagerede ansatte på vores virksomhed i Vildbjerg, Midtjylland, som hver især har flere års erfaring med rådgivning, byggeri, renovering og bæredygtig forretning. Det bruger vi til at skabe de bedste løsninger til ethvert isoleringsprojekt – stort som småt – inden for både nybyggeri og renoveringsprojekter til private og i det offentlige. 

Hos CBI Danmark vil vi være det foretrukne og mest anerkendte brand i Norden inden for bæredygtige isoleringsløsninger til nybyggeri og til renoveringsprojekter.

Hvorfor er FSC vigtigt for jer?  
Vi skylder miljøet og de kommende generationer at være ansvarlige. Med FSC Recycled kan vi dokumentere, at vores produkter er lavet af genbrugsmaterialer. Det skaber en tryghed for vores kunder. For os er FSC den mest robuste og troværdige dokumentation for ansvarlig brug af skovens ressourcer. Det betyder, at vi med FSC-certificerede produkter kan levere dokumentation til at imødekomme krav i tømmerlovgivninger, certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri og lignende.

Hvilke FSC-certificerede produkter fører I?
Vi producerer FSC-certificeret Isocell papirisolering lavet af genbrugsaviser. Det består af hule cellulose fibre, som har en isolerende effekt. Det er desuden et åndbart produkt, der skaber et sundt indeklima.
Vores Isocell papirisolering har også NaturePlus-certifikat og kan anvendes til DGNB byggerier, og Isocell Evolution er registreret i databasen for byggeprodukter, der kan indgå i Svanemærkede byggerier.

Læs mere om CBI Danmark her

Se alle FSC Danmarks medlemmer her

Mød andre medlemmer her


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208