Nyheder


Torsdag, 21 januar 2021
FSC skærper indsatsen mod falske claims i bambus-leverandørkæden

En nylig undersøgelse fra FSC har vist eksempler på at virksomheder, der tidligere er blevet frataget deres certifikat grundet bevidst falske FSC-claims i leverandørkæden for bambus, dukker op igen med nye FSC-certifikater. Derfor terminerer FSC nu ikke blot certifikatet, men blokerer de konkrete virksomheder fra i fremtiden at have aktiviteter associeret med FSC. Det gælder blandt andet handel med FSC-mærkede produkter, mærkning af produkter, underleverandøraftaler, deltagelse i gruppe- eller multi-site certificering mm.


Virksomheder der ikke i god tro følger FSC-systemets krav, vil i stigende grad opleve sanktioner fra FSC og Assurance Service International (ASI) og der bliver slået hårdt ned på virksomheder, som handler med varer, der ikke følger FSC-kravene eller som direkte bruger falske claims.

FSC opfordrer til at certificeringsfirmaer og indkøbere tjekker certificeringshistorikken bag leverandører med nye certifikater. Man kan finde en fuld liste over blokerede virksomheder på info.fsc.org ved at sortere under certificate status på ‘suspended and blocked’ og ‘terminated and blocked’.

Find også listen over blokerede virksomheder i nyheden her.

Spørgsmål om sagen kan rettes til: FSCIntegrity@fsc.org
Læs mere om sagen her.


© Forest Stewardship Council® · FSC® F000208